Hej,
Jeg har under året købt en del IT udstyr som altsammen købt med mit firma DK kort, og er posteret på konto 50810(Tilgang i året Drift/inventar) og med afstemnings konto "Bank". Nu skal jeg så afskrive 25% af total summen som er godt 22.000, men hvordan gør jeg det helt praktiskt i Summa? Jeg har ledt og læst højt og bredt, men kan ikke helt gennemskue det. Jeg kan afskrive 25% af de 22.000 og det skal gøres på konto 50830(Akk. afskrivning af driftsmidler), men hvilken afstemnings konto skal det være på? Er det på Bank, eller har jeg lavet en fejl da jeg fra starten har registreret alle køb på afstemningskonto "Bank"? Skal de 5500,- jeg kan afskrive, posteres i kassekladen som -5500,- på konto 50830 og afstemningskonto "Bank"?
Håber i kan forstå hvad jeg mener. Jeg er helt nybegynder med det her, og jo jeg skal have en revisor til at afslute mit regnskab, men da de er dyre og jeg ikke har mange penge, ville jeg gerne spørge jer, og ikke betale for den tid det tager at forklare mig hvordan det hænger sammen:-)
På forhånd tak.
|
Hej med dig!
Kender ikke lige Summa-sumarum´s kontoplan, men ud fra det du skriver vil jeg sige, at du skal have fundet en driftskonto, således at du får dine afskrivninger om som en udgift i din virksomhed.
Hvis jeg ikke har forstået dig ret m¨å du sige til.
Med venlig hilsen
Kim Schmidt