Jeg overvejer lidt at få en stand. Ikke fordi jeg skal stå og sælge noget til nogen, men mere fordi jeg har et par projekter på vej, som jeg gerne vil fortælle folk om, da det også kan komme dem til gavn.
Derudover kunne jeg også godt tænke mig bare at høre en masse mennesker om, hvad de brænder for.
Men jeg skal lige se, om det kan gå op med planlægningen. Jeg var selv taler på messen sidste år og stod i Aminos stand. Det var en super hyggelig dag.
Jeg kommer og skal kl. 14.30 underholde om regnskab på need-to-know-basis på Iråd-scenen i den lille hal. Emnet er sådan cirka:
Kom og hør om den grundlæggende økonomi i nye virksomheder. Hvad skal regnskabet indeholde, får du alle dine fradrag med, og hvordan gør du i praksis? Med illustrative eksempler bliver du præsenteret for de regnskabsmæssige begreber, så du aldrig glemmer dem igen.
Herudover vil jeg have en god stak "Iværksætter 2011" med og ser frem til en rigtig hyggelig eftermiddag, hvor jeg håber på at løbe ind i mange af jer, jeg allerede kender her fra Amino.