Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Hvad koster sådan en medarbejder?

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 5. Jun 12
Indlæg ialt: 0
Skrevet kl. 09:51
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg sidder og overvejer hvad vores næste ansatte skal kunne og lave. Og det er faktisk sådan en blanding af mange ting - så derfor søger jeg viden om hvad en person som dette skal kunne, samt hvor meget han koster i løn.

Jeg prøver lige at beskrive - og håber så at nogen har kommentarer og evt uddannelse/tal som kan hjælpe mig lidt på vej.

Vi er meget sæsonbetonet. Halvdelen af året er derfor meget praktisk - og den anden halvdel til nye tiltag osv.

I den travle periode skal personen stå for at fritlægge billeder og loade dem i shoppen. Samt holde styring på dette.

I den mindre travle periode, vil der så være plads til udvikling af shoppen. Det kunne være ændringer i udseende, splittest eller specielle sider, hvor vores kunder bliver involveret - i eks afstemninger om hvilke varer de bedst kan li, etc. Dvs en eller anden form for programmering - og jeg aner intet omkring om det blot skal være html - eller om der skal anden viden indover.

Så har vi jo en masse løse ender rent teknisk. Vi vil gerne have et ticketsystem - men det skal åbenbart ligge på vores server - og så orker vi ikke at sætte os ind i det. Man kunne også lave så kameraet smider billeder direkte ind på computerne. måske skal der undersøges om lyssætningen kunne forbedres. Hvorfor bliver vi kastet af nettet hver anden dag. Hvorfor får kunder med gmail ikke ordrebekræftelse. Få lige gls integreret. Og sådan kunne jeg blive ved ;·) Der er mange løse ender med kontoret fyldt med (søde) piger ;·)) Vi hader teknik - det skal bare virke....

Vi snakker ikke om et job til en udvikler hvor han arbejder 55 timer om ugen, og gør stor karriere. Vi snakker om et job fra 8-15.30, flekset alt efter hvor meget der er at lave. Timelønsansat - dvs ingen fast timetal. En virksomhed med en meget uformel stemning - og hvor det sjove og det gode humør er højt værdsat. At medarbejderne har tid til deres familier - og ikke mindst går glade på arbejde langt de fleste dage.

Da jobbet er en blanding af praktiske ting - suppleret med evnen til at ville finde ud af teknik samt kunne programmere noget... så aner jeg simpelthen ikke hvad jeg skal søge efter - eller hvor lønniveauet kan ligge på sådan en person. Da vi er ene af piger og kun een mand - må det gerne være en mand.

Nogen ideer eller kommentarer modtages meget gerne :·)

Fra Helsingborg
Tilmeldt 3. Apr 05
Indlæg ialt: 6568
Fra  TextReactor Skrevet kl. 10:08
Hvor mange stjerner giver du? :

Det du skal have fat i er nok en all-round IT nørd som har fingrene i det hele. Normalt vil man ansætte sådan en på fast månedsløn (omkring 25-35k) og ikke på timer - men det kommer an på om der er timer nok for ellers vil det hurtigt kunne løbe op. Blot med 200 kr i timen så skal der ikke være meget mere end 37,5 timer om ugen før det bliver dyrer - og sådan en kan altid finde noget at forbedre.

Nogle af de perioder hvor arbejdet ligger meget stille for jer, der kan han jo sagtens kunne viderudvikle på jeres egne ideer eller dygtiggøre sig inden for de områder hvor det er vigtigt.

Alternativt kan I jo finde ekspertisen udenbys der så kommer et par gange om ugen og laver de praktiske ting på stedet?

Jeg har programmeret i over 27 år. Jeg har kodet i C, C++, Java, Delphi, Perl, JavaScript, C#, F#, VB.NET, ASP, Myresnak :D, Comal80 osv....

Tilmeldt 19. Aug 10
Indlæg ialt: 503
Skrevet kl. 10:33
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg vil sige min. 200 kr. i time afhængigt af personens kvalifikationer og erfaring.

Fra Kalundborg
Tilmeldt 19. Dec 09
Indlæg ialt: 858
Fra  Knockout Marketing Skrevet kl. 10:39
Hvor mange stjerner giver du? :

Det jobopslag ville jeg elske at kigge nærmere på ;-)

Jeg har tidligere været ved lign. til ca. 170 kr,- timen, så det ville jeg ikke mene var helt skævt alt efter kvalifikationer.

 

Få 3 tilbud fra lokale ejendomsmæglere på formidlingen af dine erhvervslokaler (gælder også privat bolig)

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)