Hej, Jeg har i de sidste mange måneder været på udkig efter café bar/bodega/ diskotek og har nu fundet et meget interessant sted (diskotekt) på Midtsjælland. Jeg søger derfor en forretningspartner men også jeres erfaringer/input i branchen. Beliggenhed: meget god men skal også vurderes af dig. Lejevilkår: har gennem længere forhandlinger fået meget gode og attraktive lejevilkår. Kapitalbehov: Har selv kapitalen men hvis du selv indskyder penge i så bliver partnerskabet 50/50. Andelen er ca. 200.000. Budgettet er ikke helt færdigt, da lejemålet skal renoveres. Erfaring: jeg har desværre selv ingen erfaring i branchen, men har mange gode idéer om hvordan vi får et unikt koncept. Det vil derfor være fantastik, hvis du tidligere har arbejdet som bestyrer, DJ og har erfaring i branchen, ellers ikke noget krav <<Er der vilje - er der vej>> Partnerskab: Der er mange etableringsudfordringer som i fællesskab skal løses. Den optimale partner er en -ligesom mig- ærlig, humørfyldt, arbejdsom, sej og udholdende person, der har lysten og energien til at bygge forretningen op. Om mig selv: Jeg er 49 år, udlandsdansker, gift og bor i København NV. Har i mange år været ansat som IT-administrator (med en baggrund som ingeniør) men vil nu prøve kræfter som selvstændig. Sidder du i dag som bestyrer, DJ, eller evt. er diskoteksejer vil jeg meget gerne høre dit input om branchen i dag, uanset om du vil være med eller ej. Positive/negative kommentarer er også velkomne. Send mig venligst en PB vedr. partnerskab, hvis du også synes branchen er spændende. (kun seriøse henvendelser, TAK)
På forhånd tak,
Vh Ben |
Hej Ben
Jeg har været i denne branche i mere end 10 år og vil ikke være din partner men vil give dig nogle råd.
Når du snakker lejevilkår, har du så undersøgt hvordan marked ligger og hvordan konkurrencen er der hvor I er for det er ekstremt vigtigt. Mange der er nye i denne branche tror, de har fået gode vilkår men de har tit fået det modsatte.
Du skriver I selv skal renovere og etablere og du har 200.000 og din partner forventer du at kommer med 200.000, så har I 400.000 så må jeg skuffe dig det kommer I ikke langt med. Jeg har lige været med til at opbygge 2 diskoteker og den start kapital I har bliver det svært. Du skal huske på, der er måske indskud, så skal diskoteket laves og det er megadyrt. Så er der varer lager, der er kassr, der er musikanlæg som I sig selv hurtigt kan koste 100.000 til 200.000.
Når I har lavet likviditetsbudget, skal I have penge til min 3 mdr og det har I slet ikke her.
Du skal selvfølgelig gøre det du føler for, men får du ikke en partner som har masser af erfaring, som kan forhandle de rigtige ting i hus med de forskellige leverandører ja så dør I meget hurtigt.
Dette er en benhård branche og der lukker så mange diskoteker rundt omkring i Danmark.
Ja så er der jo de forskellige bevillinger som I også skal tage højde for og der skal du sætte dig ind i reglerne inden du får en partner ellers kan du brænde nallerne.
Men held og lykke med det ;-)
Mvh Jimmi