Min familie og jeg har fået tilbudt leje af "drømmebaghus". Udlejer er indforstået med at vi bebor 1. salen medens stueetagen anvendes til erhverv. Vores problem er at udlejer vil køre hele lejemålet på en erhvervskontrakt og at det derfor ikke er muligt for os at have folkeregisteradresse på lejemålet. Det skal igen nævnes at vi virkeligt gerne vil bo i dette baghus for derved at integrere privat og arbejdsliv.
Kan dette på nogen måde lade sig gøre, eller er dette noget som man skal holde sig fra? forlag modtages meget gerne.
Alle lokaler og lejligheder er registreret hos kommunen i et centralt register, derfor skal du gå til kommunens borgerservice og få dem til at finde ud af om 1.sal i baghuset er registreret som erhverv eller som lejlighed.
Er der tale om erhverv er det ulovligt at bebo lokalerne og du skal glemme den mulighed. Er der tale om en lejlighed kan du roligt leje den af udlejer, men udlejer bruger i så fald en forkert lejekontrakt. Du kan når du har fået lejemålet henvende dig til huslejenævnet og få Deres hjælp med at få udfærdiget en korrekt lejekontrakt og beregnet en korrekt leje og er din leje for høj bliver udlejer dømt til at nedsætte lejen.
Der kan sagtens være tale om en erhvervslejlighed, beregnet til liberale erhverv.
Men er der tale om et boliglejemål med mulighed for liberalt erhverv taler man om et blandet lejemål, og så gælder der særlige regler.