Hej Aminoer Jeg planlægger at importere elektronik og husholdningsprodukter fra Kina, men har et par spørgsmål der presser sig på. Jeg har læst en del tråde herinde på Amino samt andre steder på nettet, men er stadig lidt i tvivl. 1) Jeg har fundet nogle leverandører på bla. DHGate og Alibaba, men hvordan sikrer man sig at de ikke vil snyde en? Jeg har læst anmeldelserne af dem og de ser fornuftige ud, men kan jeg stole på de anmeldelser og på kvaliteten af deres varer eller vil det være en god ide med en i Kina, som kan hjælpe? 2) Nogle tilbyder gratis levering mens man hos andre skal betale for fragten. Jeg har set steder hvor en leverandør tilbød gratis levering mens en anden skulle have over 100USD for leveringen for samme vare. Hvordan kan der være så stor forskel? 3) Hvis jeg benytter mig af gratis levering og varen bliver sendt med feks. DHL eller UPS tager de sig så af moms og toldbehandlingen eller hvordan foregår det? Vil det være bedre selv at finde en speditør, som tager sig af det hele? Jeg ser frem til jeres gode råd og hvis der er nogle, som vil hjælpe mig uden om alle fælderne, så hold jer ikke tilbage. Hilsen Kim |
Hej Kim,
Lige et kort svar på punkt 1 og 2.
1. Det kan man ikke, men du kan vælge at tage en ur til Kina, alternativt hyre en kinesisk agent, men kan du stole på denne?:) Har selv gode erfaringer fra blandt andet Alibaba.
2) Hvordan virksomhederne prissætter sig er jo op til dem som udgangspunkt, så hvis de ønsker at give dig et "specielt" tilbud for at komme igang er det jo deres sag - blot huske at hvis noget lyder til at være for godt til at være sandt er det, det nok også.
Håber det kan bruges
Mvh
STBJ