Hej Media, Du bør blive momsregistreret, hvis dine kunder er virksomheder. De vil helst ikke handle med dig uden CVR-nummer, da de dermed skal indberette for dig, som havde du været ansat. Når du er momsregistreret kan de trække momsen fra, og så er de ligeglade med at du lægger moms på fakturaen. Så skynd dig at få CVR-nr. og dermed blive momsregistreret. Momsregnskabet er ikke nødvendigvis nogen stor opgave. Dog kan det være en udfordring, når du ikke kender til momslovgivningen. Jeg vil derfor anbefale dig at tage kontakt til en bogholder, som kan lave dit regnskab. Det koster ikke ret meget. Hvis du selv angiver moms i løbet af året, så kan en bogholder indtaste dine bilag og lave din skatteopgørelse for omkring/under 1.000 kr. om året. Derudover kan der være fradrag, som din bogholder finder til dig, så det kan være du tjener penge på at hyre en bogholder til at udføre regnskabet.
|