Du mangler at overveje de juridiske konsekvenser af at kopiere et andet program. Skærmlayout, ikoner, program tekster og lektioner er en tro kopi af vores EarMaster software. Her er ikke bare tale om inspiration!
Sjovt nok skal man også bare fjerne to bogstaver fra EarMaster, så bliver det til EarMate. Ved du godt at både EarMaster og EarMate er registrerede varemærker?
Det er ganske enkelt ikke lovligt at bruge beskyttet materiale som du har gjort det her.
Med venlig hilsen Hans Jakobsen EarMaster ApS www.earmaster.com
Jeg mener bestemt ikke der er tale om en tro kopi af dit EarMaster. Alt er lavet helt fra bunden og hørelære er der jo ikke copyright på.
Jeg har heller ikke kunnet finde earmate som et registreret varemærke. Ikke når jeg søger gennem rettigheder.dk.. Men nu hedder det jo også myEarmate, så...
Du er velkommen til at sende mig en mail og uddybe hvad det præcis er du mener er en kopi.. Så må vi finde ud af det..
Som jeg skrev før er du velkommen til at skrive til mig privat, med en uddybende forklaring, i stedet for at hænge mig ud på et offentligt forum med ukonkrete og falske beskyldninger.