Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Praktisk erfaring med moms for internationalt salg af elektroniske ydelser

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)
  • 1
Fra København
Tilmeldt 26. Mar 06
Indlæg ialt: 7
Skrevet kl. 13:17
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg vil lige høre om der er nogle af jer der har pratisk erfaring med hvordan man implementerer opkrævning af moms for internationalt salg med elektroniske ydelser.

Situationen: Jeg vil sælge abonnementer til et online spil, dvs. ingen forsendelse eller noget til kunderne (private), de betaler via deres kreditkort og så vil de straks få adgang til spillet i den periode de har købt abonnement på. Dette er jo hvad ToldSkat definerer som elektroniske ydelser og så siger lovgivningen at jeg skal opkræve 25% moms ved salg til borgere inden for EU og ingen moms for borgere uden for EU.

Jeg ved at der er nogle "reseller løsninger" (f.eks. DigiBuy) på nettet hvor jeg så for smidt hele denne momsproblematik over til en virksomhed uden for EU, men hvis det nu ikke er hvad jeg ønsker af hensyn til gebyrer m.v. så har jeg tænkt på et par løsninger

1) Jeg kan bede kunden om at vælge land i forbindelse med tilmeldingen til spillet og så kan jeg ud fra dette se om der skal opkræves moms.

Problemet er jo bare at det er rimeligt let at snyde (selv for ikke tekniske personer). Det har absolut ingen betydning for kundens brug af spillet om de vælger det rigtige land eller snyder.

2) Jeg kan benytte kundens offentlige ip-adresse til at se hvor de kommer fra og så kan jeg ud fra dette se om der skal opkræves moms.

Denne løsning er jo lidt svære at snyde med hvis man ikke har den store tekniske indsigt men for dem der har lidt teknisk indsigt så er det jo bare lige at vælge at køre over en proxy der ligger uden for EU og så slipper de for momsen. Hvad endnu værre er at det jo kan ske at nogle benytter proxies af andre årsager end at de ønsker at snyde og så ender man op med at nogle ikke betaler moms men faktisk ikke ønskede at snyde og man kan også risikere at opkræve moms til nogle kunder hvor det slet ikke skulle være sket fordi at de benytter en proxy inden for EU:

Noget helt andet som jeg så først lige er blevet klar over om som gør at de 2 ovenstående løsninger jo bliver en del sværere at implementere er at der jo er undtagelser, dvs. områder der ikke betragtes som dele af EU - http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oID=208204&vID=201064&i=94

Dette har så gjort at jeg er begyndt at overveje en hel tredje løsning

3) Kunden skal afkrydse om han/hun er borger i EU og derfor skal betale moms (får så en advokat til at udarbejde en passende tekst der forklarer at der bliver uddelt trælår hvis vi finder ud af at nogle ikke har foretaget korrekt afkrydsning etc.)

Er der nogle af jer der har erfaring med dette eller helt andre løsninger på denne problemati. Har ToldSkat nogle retningslinier om hvor langt man skal gå for at sikre opkrævningen af moms ?

Med hensyn til det sidste spørgsmål så ved jeg godt at det er oplagt at spørge ToldSkat selv, men jeg er også bange for at det kræve en del arbejde at finde en ToldSkat medarbejder der faktisk forstår ens problemstilling og ikke bare læser op fra loven og siger at hvis man overholder den så er der ingen problemer.

Hvad med revisorer. Nogle af jeg der kender en god revisor at købe lidt rådgivning fra i denne situation, når jeg nu jeg faktisk tror jeg forstår lovgivningen men bare er i tvivl om hvordan den i praksis impelementeres ? Kan forestille mig at nogle revisore er bedre end andre når man skal sælge og faktisk også købe nogle ydelser både inden og uden for EU.

Er så småt begyndt at overveje om man bare skulle tage og opkræve moms for alle og så forære de ekstra penge til staten, de har jo trods
alt også en presset økonomi og må spare på velfærden ;-)  Ville
ToldSkat kunne komme efter en for at gøre dette ?


På forhånd tak

Henrik Uffe Jensen
Fra Blokhus
Tilmeldt 23. Mar 06
Indlæg ialt: 17
Skrevet kl. 13:58
Hvor mange stjerner giver du? :
Der er en skarp konkurence på kredit kort betalinger. Jeg bruger Digibuy og jeg tvivler du kan opkræve credit kort billigere. Det der sker med momsen er at Digibuy sørger for at der betales moms ud fra kundens bopæl. Hvorfor bruge tid og resourcer på at opfinde noget andre firmaer med stor drifts fordele har opbygget. Med en hjemmebygget version kan du måske spare 1-2%.  Du behøver iøvrigt heller ikke opkræve den høje danske 25 % moms, men momsen for det pågældende land.
Jeg bruger digibuy af historiske årsager, men http://www.shareit.com kunne også være et godt bud. De er billige. Se evt http://www.digitalriver.com/corporate/solutions03.shtml for en liste af deres forskellige løsninger.



Fra København
Tilmeldt 26. Mar 06
Indlæg ialt: 7
Skrevet kl. 14:33
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg har også haft kig på share-it det er i det mindste en del bedre end de 13.9% hos digibuy. Med et meget stort antal spillere så kan der faktisk ende op med om året at være en forskel på flere hundrede tusinde kroners mellem digibuy og de billigste løsninger jeg har set og det er da også en slags penge. Noget helt andet er så om ikke man kan snyde digibuy også.... med en forkert adresse. Men det vil jo i såfald ikke være mit problem.

Men anyway gebyrer er bestemt ikke alt og slet ikke det vigtigste. Jeg ville gerne benytte globalcollect (som ikke er reseller men kun betalingsgateway) selvom de ikke er de billigste men på grund af deres funktionalitet. Deres meget store udbud af betalingsmetoder, mulighed for understøttelse af lokal valuta, betalingssider på mange forskellige sprog m.v. kan være en stor fordel på nogle geografiske markeder. Derfor er globalcollect også meget populær hos firmaer der udbyder online spil.

og det kan vel næsten heller ikke passe at vi har en lovgivning som ikke på en eller anden pragmatisk måde kan implementeres....

mvh Henrik


Fra Blokhus
Tilmeldt 23. Mar 06
Indlæg ialt: 17
Skrevet kl. 20:39
Hvor mange stjerner giver du? :
Jeg tror ikke at der er nogen der betaler 13.9% for kredit kort. Det kan

forhandles, men det afhænger selvfølgelig af beløbs størrelse/mængde.



En liste med mulige registration services er her






men, jeg vil anbefale du bruger et kendt firma, og ikke et billigt ukendt firma, da dine kunder skal indtaste kredit kort informationer. Iøvrigt pas på med plimus.com . De sendte uopfordret  mail til mig i 2006  og fortalte at Digibuy var lukket, og at jeg skal fortsætte hos dem.  Ikke videre troværdige. Min fornemmelse er at der er mange lidt for smarte folk i registration/Kredit kort branchen.

 

Hvis du vil sælge i EU, slipper du ikke for de tåbelige EU regler. En løsning kunne være at sende EU kunder til share-it og de andre til globalcollect. Hvis dette firma er meget brugt af online spil, vil det jo skabe trykhed for dine kunder. Tryghed er et og alt når man skal have folk til at betale.

 



 



 



Fra København
Tilmeldt 26. Mar 06
Indlæg ialt: 7
Skrevet kl. 14:37
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak for hjælpen. Jeg er helt enig med dig i betragtningen omkring vigtigheden af en professionel og troværdig virksomhed til at håndtere betalingen.

Jeg tror jeg i første omgang vil prøve at se bort fra mine "fordomme" omkring ToldSkat og så tage en snak med dem. Løsningen med at kunden vælger land ved tilmelding er faktisk nem at implementere hvis man gør ligesom DigiBuy, der ser ud til at havde indsat undtagelser som fuldgyldige lande i listen over lande man vælger, og ToldSkat er forhåbentligt pragmatiske nok til at sige at selvfølgelig kan jeg ikke stå til regnskab for hvis enkelte snyder ved at indtaste forkert land. Hvis jeg gør opmærksom på at man bliver smidt ud af spillet såfremt vi opdager at der er indtastet falske oplysninger under tilmeldingen, så burde det forhåbentligt holde stort set alle brugere fra at gøre det, de er jo trods alt ved at tilmelde sig fordi at de gerne vil deltage i spillet.

mvh Henrik
Side 1 ud af 1 (5 indlæg)