I forbindelse med driften af virksomheden, skal vi bruge software som er udviklet og sælges i USA. Hvordan forholder man sig til told og afgifter ved køb af downloadet software til brug i virksomheden? Vi skal importere produkter til omkring 150$ stykket og for alt i alt ca. 900$ pr. år. Det er ikke lykkedes at finde en forhandler i EU og ved et opkald til Skat samt adskillige besøg på deres hjemmeside gør ikke sagen mere simpel. Den købte software bliver derfor ikke sendt med posten til deklaration. Er der nogen der kan give et forslag i klar tekst? Kan man anvende PayPal og på den måde få afklaret situationen? Med venlig hilsen Kim |
Hej Kim
Når I downloader softwaren, er det i momsmæssig forstand en ydelse I køber. Ydelser skal ikke fortoldes og er ikke toldpligtige.
I skal blot betale erhvervelsesmoms (som kan fratrækkes som købsmoms) og oplyse værdien af softwaren i rubrik A på momsangivelsen.
Det er dejligt simpelt faktisk - I behøver ikke slå krumspring omkring PayPal.
Vh
Lars