Hej, Jeg er igang med at udvikle online-bestilling til Domino's Pizza. Og her får i lige lidt kort baggrunds info. Domino's Pizza har 6 butikker i København, Hvidovre, Vallensbæk og Roskilde. Online-bestillingen som jeg er igang med at udvikle, snakker sammen med CallCenterets software via en webservice. Web delen kører med sin egen kunde-database, hvor login er et mobil nr. og kodeord. Ved oprettelse via web, oprettes kunden automatisk i CallCenteret via webservicen - kunden oprettes på samme nr som bruges til login. I forbindelse med online-bestilling, er det er ønske fra ledelsen, at alle bruger kontoer skal være bekræftet - for at undgå snyd og falske bestillinger, da pizzaerne påbegyndes i det samme der trykkes på godkend bestilling - Hvis der ikke er andre bestillinger foran. Det er også sådan det foregår i CallCenteret hvor alle nye kunder bekræftes, ved at ringe tilbage til kunden. Dette gælder selvfølgelig kun dem der ringer med hemmeligt nummer. Jeg har i første omgang løst det ved at der sendes en aktiveringskode via SMS til det nummer kunden opretter sig under. Men dette giver selvfølgelig problemer hvis kunden ingen mobiltelefon har. En anden ting er at ledelsen ønsker at kunderne i vid udstrækning skal oprettes med det nummer der allerede er registreret i butikkernes ordresystem. Dels for at undgå for mange dobbelte data, og i forhold til købs statistik. Kort sagt skal kunder kunne oprette sig med det nummer de plejer at bestille fra, men hvordan bekræfter jeg så fastnet kunder !? Så idéer og andre indspark modtages meget gerne, jeg er selvfølgelig også gået i tænkebox, for at finde en rigtig god måde. Noget at det vi har snakket om er bla. at kunden angiver det telefon nr. de plejer at handle med, hvis det er et fastnet angiver de et mobil nr. hvor aktiverings koden sendes til - mest for at vi også har noget vi kan binde kundens køb op på, hvis vi lige pludselig får bestilling på 150 large pizza'er til afhentning. Men så ryger det lidt fløjten da kunder i realiteten kan angive fiktive telefon nr. eller andres telefon nr. Og vil også give problemer hvis indehaveren af det forkert angivne telefon nr. ønsker at oprette sig på nettet senere hen. Min tanke var i første omgang, da jeg udviklede login/registrerings systemet at kunder med fastnet skulle ringe til/ blive ringet op af CallCenteret. Men ledelsen ser helst at dette ikke er tilfældet, da de mener det vil ligge for stort pres på CallCenteret. Der i dagtimerne kun er bemandet med en medarbejder. Mvh. Philip Espersen |
Hvad med at bruge den samme metode som Google bruger? der er det en SMS med kode der bliver sendt hvis det er et mobil nummer, og en computer der ringer op med en stemme som siger koden.?
det kræver sikkert en del, har ikke undersøgt det, da jeg ikke selv har skulle udvikle sådan noget til en kunde endnu.
MVH Kim