Jeg er kommet i syv sind. Min tidligere arbejdsgiver drev virksomhed på en måde der ikke harmonerede med min indgangsvinkel til tingene hvorefter jeg valgte at starte selvstændig virksomhed - det er gået over al forventning og der er nu efter et par år et kundegrundlag der sikrer virksomheden mange år frem. Der er tale om en niche hvorfor stopklodsen det seneste halvandet år har været at finde kompetent personel, desværre uden held. Virksomheden huser undertegnede samt to eksterne konsulenter der desværre ikke ønsker / kan deltage fuldtid. Der er ikke noget der tyder på at ovenstående situation kommer til at ændre sig i den kommende tid. I mellemtiden er ledelsen hos min tidligere arbejdsgiver blevet udskiftet og der er kommet særdeles kompetent personel til, der driver virksomheden på en (efter min mening) særdeles fornuftig måde. De har nu meldt ud at jeg skal arbejde for dem igen. Min første indskydelse var at det havde de slet ikke råd til - hvorefter svaret var: "Nævn din pris". Det gjorde jeg og jeg har netop fået et opkald der bekræftede at kontrakten lå klar. Jeg havde umiddelbart forestillet mig at min pris var så høj at projektet ville falde til jorden allerede da hvorfor det kom noget bag på mig da de accepterede. Virksomheden er en stor organisation der har mange andre aktiviteter end blot den niche jeg beskæftiger mig med - men samtidig også de resourcer der skal til for at ekspandere hvilket jo har været min stopklods. Tilbuddet er godt - ingen tvivl om det. Men jeg kan ikke gennemskue om jeg skal fortsætte med en succesfuld virksomhed med de begrænsninger og stopklodser der nu måtte være eller om jeg skal vælge ansættelse i den virksomhed der tilbyder de nødvendige muligheder for at vækste - dog med risikoen for at blive "en del af mængden". |
"Gå aldrig tilbage til en fuser"
Michael