Hej,
Jeg sælger en vare dels på nettet og dels på nogle touchskærm-stationer rundt omkring. Det fungerer således at man forudbetaler et beløb, som man så har til rådighed at købe for. Det er lavet således, da brugerne ikke skal stå og indtaste dankort informationer et offentligt sted hvor alle kan se det.
Vil vi med en sådan ordning blive betragtet som udstedere af elektroniske penge, og være underlagt relevant lovgivning eller vil vi kunne betragte den som en simpel forudbetaling?
I sagen om forudbetaling af taletid hos teleselskaberne ses der på følgende faktorer:
1. Der skal være tale om en pengeværdi
2. Der skal være tale om et krav på en udsteder
3. Kravet skal være lagret på et elektronisk medium
4. Pengene skal være anerkendt som betalingsmiddel af andre foretagender end udstederen.
Vi har nok svært ved at undgå de første 3 punkter, men det sidste er vel et spørgsmål om fortolkning, og i sagen med teleselskaberne, ser det ud til at pengene blev betragtet som elektroniske penge, og i det lys er det vel vanskeligt for os at undgå?
Vil det være bedre at betragte en indbetaling som et decideret køb af billeder, som man udsteder en faktura på, og så kan folk efterfølgende i en tidsperiode vælge de billeder de ønske at få leveret, og under visse betingelser få refunderet penge for de billeder de ikke har bestilt?
Mvh. Joachim |
hvad fandt du ud af?