Hej Dette er vist det rigtige sted at lave denne tråd. Jeg er en del af Aedi I/S som siden maj 2006 har været igang med www.t-shirtlounge.dk. Siden er nu kommet online, men bliver stadig finpudset. Vi får bl.a. flash på forsiden, og mangler at få vores modelbilleder lagt ind. Vi har under hele processen altid haft Amino med på råd, ikke med en tråd, men ved at læse alle andre tråde som var relavante for os. Til initiativtagerne og skribenter vil jeg derfor sige mange tak. Vi har prøvet at følge jeres råd så meget som muligt. Nu ville jeg gerne høre jeres mening, og om vi har glemt noget? Nu har siddet og kigget på hjemmesiden i så mange timer at vi måske er blinde på et område. Angående markedsføring har vi fundet mange relavante tricks og tips fra E-pusher. Vi har ikke skudt markedsføringen igang endnu, men afventer lige de sidste rettelser. Vi har lavet en MSN konkurrence på vores hjemmeside, som i kan se mere om derinde. Så vidt som jeg forstår reglementet om det, skal vi bare opgive skat af præmien, ellers så er det vel lovligt? or den er ikke købsbetinget. Ellers regner vi med at købe adwords på google og vi har alliereret os med Seo (søgeordsoptimering). Vi tænker på at lave fysisk markedsføring ved hjælp af flyers og plakater på uni, gymnasium, og handelsskole og måske på "guerilla" maner på steder hvor de vækker opmærksomhed. Vi tænker senere på at købe flash reklamer på trendsales og DKBN. Men det er en større omkostning i forhold til de andre. Mener i vi skal gå "All in" med dette og bruge penge over budgettet, eller skal vi afvente en stille opstart og håbe på adwords og konkurrencen? Med ønske om en masse konstruktiv kritik. Frederik Frederik Jonsbak Rohde T-shirtlounge.dk Aedi I/S |
Velkommen til.
Jeg skyder bare fra hoften.
- Hvis I ikke har købt domænet tshirtlounge.dk så gør det nu. Koster ingen ting
- Har I allieret jer med en SEO? Betyder det at i har fået rådgivning? Det undrer jeg mig i hverfald en del over da der lige nu er utallige fejl på dette punk. Et af dem er klart jeres forsiden - der er intet tekst, men kun billeder. I kan lave noget der ser mindst lige så fedt ud med CSS og lidt grafik i baggrunden. Det er ikke optimalt det der. Kan Google finde ud af jeres menu? Jeg tvivler lidt, men måske kan den. Ellers skal i kigge mere på jeres title tags, som google kigger meget efter. Under et produkt står bare "Produkt Specifikation" - der skal f.eks. stå Squeze First - lækker t-shirt eller noget i den stil. Se herunder: http://www.t-shirtlounge.dk/site/details.php?prodId=42&category=2
- MSN konkurrence? Aldrig lige hørt om det med skat. Men skyder I ikke lidt for højt i forbindelse med at det er profil navnet der skal ændres? Jeg kunne måske gå med til det var min personlige besked hvor der stod jeres navn, men ikke mit profil navn.
- Jeg får ikke fragtprisen inden jeg skal indtaste en masse. Gør så det automatisk står i kurven.
- Når jeg tilføjer en vare kommer jeg direkte til kurven. Gør hellere så man får en liste over jeres populæreste produkter eller andet. Så folk køber en anelse mere. Der skal selvfølgelig være et tydeligt link til kurven på denne side.
- Under indkøbskurv er jeres køb knap ude til venstre - burde stå til venstre, der kigger alle. Samt den er meget utydelig. Den burde være meget tydelig og større end tilbage og opdater. Du skal have folk videre.
- Hvad sker der med alle oplysniger under Levering. Bed kun om de basale, navn, adresse, email, postnr. - og så skla man bare kunne gå videre. De andre oplysninger kan i vente til med bagefter. For hver oplysning i kræver falder folk fra.
- Bed om postnummer før by. Og så lad den autoudfylde byen. Hvorfor bede om land når der kun er et at vælge i mellem. Lad den stå på danmark som default, eller drop det.
- På bestilling står moms til 0. Her igen er Bestil meget meget skjult. Det skal være mere tydeligt så der kommer mere flow.
- Mange klik her før jeg kommer til Dandomain system. Men det er godkendt. Hvis jeg laver fejl, skal jeg vente på et link i en mail. Kan jeg ikke blot trykke tilbage?
- Rent design mæssigt er jeres logo flot, men fylder alt for meget. Få det ned i halv højde.
- Hvad er Lounge login? Hvad får jeg ud af at tilmelde mig. Når det får så prominent plads på siden skal der være en god grund til det.
- Må man bruge MSN sommerfulg ude i siden?
Det var lige et par hurtige tanker, håber det satte lidt igang.