Hej Aminoer Inde på min Adwords konto kan jeg jo - som mange af jer nok er bekendt med - vælge hvor i landet, at mine kampagner skal vises. Jeg har altid indstillet kontoen til, at mine kampagner skulle kunne ses i hele landet, fordi det for mig ikke gav nogen mening at begrænse mig til København/Sjællland. Men nu er jeg kommet i tvivl! Når jeg nu er bosat i København, er det så en fordel, at mine kampagner kun vises her? Får jeg overordnet set flere visninger ved at begrænse mig geografisk - eller hvad er meningen med en geografisk opdeling? Dbh Thomas |
Hej Thomas,
hvis du har en tandlægeklinik i Herlev, giver det ingen mening at vise din annonce til personer i Holstebro (da de næppe vil køre til Sjælland for at få tænderne renset :-). I sådan et tilfælde bør du bruge geografisk målretning.
Men da du er tekstforfatter og formentlig er interesseret i at få kunder over hele landet (?), kan du vælge at vise dine annoncer i hele Dannevang.
Du vil få færre visninger med en geografisk målretning, men har du ovennævnte tandlægeklinik er du alligevel kun interesseret i at vise din annonce til personer i nærområdet - så her vil færre visninger være et plus :-)
Selv om det ikke koster noget af få vist dine annoncer, vil enhver visning alligevel påvirke din CTR (Click-Through-Rate) i negativ retning med højere klikpriser til følge - så geografisk målretning er godt (hvis du altså kun ønsker lokale kunder).