Hej Dan,
Det er korrekt, at der er en del information om dokumentation derude. Og det er korrekt, at dette er påmøntet udstyr og ikke software som sådan.
Pointen er, at jeg praktisk taget ikke har set nogle små virksomheder have noget, der bare minder om en fornuftig samling på dokumentation, leverandøraftaler, garanti osv. osv., så når noget går i stykker, så aner de ikke hvad de skal gøre. Jo, ringe efter folk som mig, men det løber jo også op, når jeg skal fejlsøge på systemer uden anden information end den, jeg selv skal grave frem.
Tanken er også, at det skal være på et niveau, hvor det mest er en hjælp for virksomheden, og måske knap så meget for teknikeren - og på et niveau, hvor det er muligt for virksomheden selv at udfylde det. F.eks. kan virksomheden lynhurtigt få overblik over hvad for noget udstyr der er under garanti, og hvem man skal henvende sig til hvis ja.
En komplet konfiguration fra f.eks. routeren eller opsætningen af Small Business Server ville da være rar at have, men dels er den meget svær for en ikke-tekniker at dokumentere, dels er det nemt at skaffe, når man er kommet igang ud fra den basale dokumentation.
Jeg er helt klar over, at hvis man taler software, så er formen lidt en anden (har selv været udvikler på et tidspunkt), men så er der sandsynligvis andre dokumentationsskabeloner der kan bruges, eller også kan den forhåndenværende udvides til at indeholde nok til at finde den dybe, tekniske hjælp 