Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Drifts af selskab og skattevæsnets antagelser

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 6. Jul 06
Indlæg ialt: 4
Skrevet kl. 13:16
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej

 

Jeg er kommet i et dilemma mht. hvordan skattevæsnet vil se på min virksomhed og om jeg har et problem.

Jeg har en 1- mands konsulent virksomhed med et aps og holding, som jeg startede pr. 1. juli 2006.

For at minimere risikoen ved opstart og skulle overgå fra ansat til selvstændig ville jeg gerne starte ud med en lang kontrakt.

Jeg har fået en 6 mdr. kontrakt gennem en job agent som jeg sender regninger til, for udførte timer hos kunden, hver måned.

 

Min mening/intention var at jeg skulle have flere forskellige kunder, men min første/eneste kunde er meget interesseret i at jeg forsætter mit arbejde minimum også de næste 6 måneder..

 

Spørgsmål: Har jeg et problem mht. om skattevæsnet vurdere at jeg ikke driver virksomhed men er ansat, når jeg kun har en kunde gennem længere tid.

Vil det hjælpe hvis jeg selv faktureret kunden direkte...(og så betaler job agenten hans fee)

 

Mvh

 

Lars Nerving

 

Projekt gennemførelse fra ide til drift

 

 

 

Fra Farum
Tilmeldt 19. Jan 06
Indlæg ialt: 5951
Skrevet kl. 14:56
Hvor mange stjerner giver du? :
Hvis du på længere sigt har flere kunder og forholdene iøvrigt tilsiger at der ikke er tale om lønmodtagervirksomhed ser jeg ikke noget problem i det. Det samme kan være tilfældet hvis den ene kunde blot fungerer som en slags viderefaktureringsled, og du reelt set arbejder for kunderne.

Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater   Bent Zimmermann

 

Tilmeldt 29. Jun 06
Indlæg ialt: 45
Skrevet kl. 20:47
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej Lars,

 

Jeg kender godt problematikken, da jeg selv har en tilsvarende arbejdssituation som dig.

 

Jeg har tidligere "undersøgt" sagen, og det virker som om der ikke findes en enkeltstående parameter der afgør det, men at Skat lægger vægt på om din situation i kontrakten adskiller sig fra en ansats. Dette kan f.eks være

 

- hvorvidt du har garanti for et fast antal timer

- hvorvidt selskabet har en risiko i opgaven (f.eks bøder ved forsinket levering)

- hvorvidt selskabet afholder alle omkostninger  (transport, hotel, mad osv)

- hvorvidt selskabet må benytte underleverandører

 

Samlet set må det bero på en vurdering af dine kontrakter om dit selskab påtager sig en risiko som du ikke ville have haft som ansat.

 

Fra Farum
Tilmeldt 19. Jan 06
Indlæg ialt: 5951
Skrevet kl. 12:04
Hvor mange stjerner giver du? :
Det er faktisk ganske godt udtrykt.
 Jeg hører selv også til den kategori i og med at min primære kunde som rådgiver/konsulent er Skat & Råd ApS. Bortset fra kursusområdet er Skat& Råd ASpS imidlertid ikke andet end viderefaktureringsorgan hvor der lægges et mindre tillæg til timesatsen med det formål at dække det administrative arbejde jeg laver for kundekredsen. Herudover har jeg flere egne revisionskunder som jeg i princippet kunne fakturere selv men blot har valgt at fakturere via selskabet for at opnå fælles fodslag. Alle private kunder og virksomheder som ikke kommer ind via deltagerne i ApS''et - herunder også Amino kunder fakturerer jeg også selv.

Jeg opererer direkte i forhold til revisorerne og har også min egen rådgiverforsikring. Ud fra den betragtning mener jeg ikke skattemyndighederne kan betragte mig som lønmodtager i ApS''et, men var jeg ganske almindelig uden særlige forudsætninger på lige det område ville jeg ikke turde løbe an på det.   

Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater   Bent Zimmermann

 

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)