Hejsa, Jeg vil gerne bede om jere kommentarer og evt. råd. Jeg har oprettet muligheden for at besøgende på min hjemmeside kan tilmelde sig et nyhedsbrev. Jeg synes jeg forkler kort og godt om hvad man kan forvente, hvis man tilmelder sig. Jeg kan se folk besøger siden med tilmeldingen, men der er ingen der benytter sig af det. Jeg kunne godt tænke mig at høre andre erfarringer med tilmeldinger til nyhedsbreve. Hvilke ting skal man være opmærksom på? Hvad bør man forvente af tilmeldinger i forhold til antal besøgende? Hvad kan jeg gøre for at tilskynde besøgende til at tilmelde sig? Skulle jeg tilbyde gaver? Er der nogen der har erfaring med dette? Hvad ville være gode gaver? mvh jesper |
Ingen tilmeldinger til mit nyhedsbrev
Side 1 ud af 1 (7 indlæg)
- 1
i nogle tilfælde konkurrence, i andre og fleste tilfælde, fordi det blev trukket nedover hovedet på mig i anden sammenhæng... og jeg aldrig siden har fået frameldt det. |
Et åbenlyst problem er helt klart mængden af informationer du ønsker at brugeren skal indtaste. Skal du sende en e-mail, har du ikke brug for andet end e-mail-adresse, så nøjes med det og evt. navn. Desuden er det ikke tydeligt hvilken type side man ender på, hvilket formentlig er årsagen til de mange klik. Skriv i stedet "Læs om vores nyhedsbrev og tilmeld dig her" eller noget lignende, så brugeren ved hvad han/hun kan forvente. Overvej desuden at lægge et "Nyhedsbrev"-menupunkt i menuen så det er tilgængeligt på alle undersider. På den måde kan man tilmelde sig efter at have browset rundt - så er man måske blevet inspireret. Hvorvidt du skal forvente mange modtagere på listen ved jeg ikke - siden er meget specifikt, lige så emnerne i nyhedsbrevet, så man skal formentlig have en unik interesse før man tilmelder sig. Du kan overveje at udgive et mere generelt nyhedsbrev, hvor du fortæller om pilleovne, giver gode tips og tilbud osv. Reklamér evt. med at du sender særlige tilbud i nyhedsbrevet, det kan også få nogen tvivlere med på vognen. Held og lykke med projektet! :) |
Hej Jesper Homgaard Hvor på din side finder jeg tilmelding til nyhedsbrev? - jeg var inde og kigge men fandt det ikke. Dorte Andersson |
Nyt fra Varmebutikken.dk klik her I midten af siden, ude til højre... |
Hej Jesper. Som du sikkert kan huske, linker du i forvejen til min hjemmeside www.pillefyring.dk. Hvad kan du forvente? Jeg har ca. 250 unikke daglige besøgende.... og har fået 221 tilmeldinger på lidt over et år. Jeg har ikke prøvet at presse folk til at tilmelde sig på nogen måde. Det er bred info, som folk kan få, hvor du tilbyder meget smal info som i sagens natur vil tiltrække færre. Hvor underligt det end lyder, så tror jeg at dit kæmpe røde "Nyt fra varmebutikken" faktisk bliver overset, fordi folk instinktivt opfatter det som annonce, grafik ell. lignende. Der går altså annonceblindhed i den. Du bør lægge linket med teksten "Tilmelding til nyhedsbrev" i venstre-menuen i stedet.... Ellers er jeg enig i, at du skal reducere antallet af punkter, som folk skal indtaste til et minimum. Har du checket, at selve processen med at tilmelde sig ikke byder på uventede forhindringer? Mvh, Christian |
Hejsa, Tak for svarene. Det er tydeligt, jeg kan forbedre synligheden af tilmeldning og link, det vil jeg gøre. Og informationerne skal være valgfrie, måske kun email. Jeg har mellem 500 og 600 besøgende pr md. Jeg benytter mig af google analytics og skal lige finde ud af hvordan jeg tolker alle de forskellige tal de tilbyder. Jeg er meget godt tilfreds med dette tal og jeg er endnu ikke at finde på side et under "pilleovne". Der er tydeligvis en del der søger på nettet efter produkter som mine. Jeg skal ikke sælge produkterne på nettet, men have besøgende ud og se dem fysisk, hvor produkterne er stillet op. Nyhedsbrevet er tiltænkt som en måde jeg kan samle interesserede op på i løbet af ugerne 4 og 5 hvor jeg laver et salgsfremstød. Jeg har planer om en ændret salgs strategi derefter og det vil jeg gerne kunne fortælle besøgende derefter, men vil først se resultaterne af salgsfremstødet i uge 4 og 5. Så første tiltag må være at synliggøre tilmeldingen. |
Side 1 ud af 1 (7 indlæg)