Jeg har en webshop som er hosted igennem Wannafind. Vi vil gerne køre Google apps, men der er lige et par tekniske spørgsmål, som jeg har brug for svar på. Google Apps har et loft på maks. 2000 sendte mails pr. dag hvilket giver et problem, når jeg skal sende nyhedsbreve ud. Min tanke var så at beholde en mailadresse hos Wannafind, som skulle gøre dette via shoppen (nyhedsbrevene oprettes i shoppen, hvor adresserne på modtagerne jo ligger). Denne mailadresse skulle selvfølgelig hedde x@domænet.dk Spørgsmålet er så, om dette kan lade sig gøre? Må indrømme vi ikke helt har styr på hvordan Apps fungerer. Jo selvfølgelig hvad den kan, men hvad er det den rent faktisk gør? Kan se, at man godt kan køre som man plejer for nogle brugere, og så kan andre brugere bruge Google. Dvs. Google videresender de mails den får ind til førstnævnte brugere. Fint nok, men skal disse brugere sidde på en exchangeserver, eller kan de godt blive ved Wannafind, som det er nu - altså på helt gammeldags manér med Outlook? Vi kan ikke helt blive enige om, hvorvidt man kan blive ved med at sende nogle x@domænet.dk mails via Wannafind/shoppen og andre xxx@domænet.dk mails via Google. Google får vel alle rettigheder til mailsene med domænenavnet, og så virker det jo ikke logisk, at man kan sende via Wannafind også. Meget forvirrende - beklager. Ved godt det sikkert kan gøres smartere ved andre løsninger, men vi har brændt os varme på Google Apps, da vi bruger Gmail i forvejen privat - herunder kalender m.m. Dvs. vi kan nemmere integrere det private med firmaet. Mvh. Tanja |
Ja, så slår det mig da også at ordrebekræftelserne jo skal sendes direkte ud fra shoppen, så det kræver altså at en mailadresse bliver hos Wannafind.
Kan det lade sig gøre?