Hej Daniel.
Ingen tvivl om, at du lægger rigtig meget energi i at skabe godt indhold til Trendsonline.dk
Jeg har læst en del af dine artikler og synes generelt, at du finder nogle spændende emner, værktøjer og startups. Personligt elsker jeg jo succeshistorier og synes, at det ville være fedt, hvis du kunne skaffe interviews med flere både danske og internationale iværksættere, der lige som os andre har måttet kæmpe og gå gennem ild og vand, modtaget masser af "øretæver" og som er kommet ud på den anden side med en succesfuld forretning. For det er jo det, som mange af os iværksættere drømmer om, når det hele ser lidt surt ud og det i perioder er svært og hårdt at være iværksætter.
Jeg er selv begyndt at høre mange podcasts - både når jeg arbejder, når jeg kører bil og når jeg løber. Et ønske herfra kunne derfor være, at der på sigt vil komme nogle podcasts med interview med iværksætterne bag de startups og online trends, som du beskriver på hjemmesiden.
Tak for et godt initiativ!