Ja, spørgsmålet er ganske enkelt. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at der findes et væld af online medier, der gør sig i biler. Så der er jo kamp om kunder, læsere og besøgende. Jeg har oprettet bloggen automag.dk, ganske enkelt fordi jeg manglede et sted at skrive om egne erfaringer, og om hvad jeg nu ellers stødte på at bilnyheder rundt omkring. Der er ganske rigtigt - som sagt - mange steder at "gå hen" hvis man gerne vil opdateres om de seneste nyheder fra autobranchen. Til gengæld gik det op for mig, at der umiddelbart ikke er mange blogs, der beskæftiger sig med biler. Så på det felt tænkte jeg, at der ville være basis for at få et velbesøgt website. Der er imidlertid ikke den store succes at spore på besøgstalsfronten, på trods af et ivrigt SEO-arbejde. Jeg er ikke rigtigt ranket på Google endnu, men det hænger nok også delvist sammen med, at siden er ret ny. Spørgsmålet er dog, om det er søgemaskinerne, der generelt bidrager med trafikken til de fleste blogs. Eller er det noget helt andet? Sociale medier, måske? Summasumarum; jeg kunne godt bruge nogle gode råd, hvad angår promovering (online markedsføring? yderligere SEO-optimering?) af en blog, for jeg er umiddelbart gået lidt tør for idéer. Tak på forhånd.
|
Automag.dk - er der bilinteresserede nok?
Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
- 1
Side 1 ud af 1 (1 indlæg)