Emballage er noget mange ikke rigtigt tænker over, når de sender varer ud til deres kunder – men det skal man for, at din kunde får en god kundeoplevelse og har lyst til at handle hos dig igen.
Jeg vil derfor komme med nogle gode fif til dig her, hvordan du kan sikre dig, at din emballage lever op til din standard!
1. Typer af emballage
Det kan være svært som iværksætter, at finde ud af al det med emballage. Det kan blive til et værre rod, hvis du ikke har styr på det område. Så som det første er det vigtigt, at du skaffer dig et lager af god emballage i mange forskellige størrelser. Det skal jo selvfølgelig være en god emballage, passe i størrelsen, se ordentlig ud osv.
De typer af emballager der er, er:
1. Kuverter – findes i bobbel, kraftig papir eller plast. Hvis du vil være med de smarte, er plast med logo på ret populært.
2. Papkasser – i forskellige tykkelser afhængigt af hvilket produkt du sender ud.
3. Fyld og strap.
Når du bestiller eller køber din emballage skal du være opmærksom på størrelsen! Det kan være svært for dig, at vide hvilken størrelse emballage du skal have, men der fremgår både højde, længde, samt bredde når du bestiller, så husk at tænke på dit produkt, når du skal til at købe emballage. Produktet skal nødigt være presset ind i en alt for lille indpakning eller sejle rundt i en alt for stor pakke.
2. Sikre dit produkt
Man kan som iværksætter blive i tvivl om hvordan ens produkt lige skal pakkes ind, især hvis du sidder med et skrøbeligt produkt, som du skal sende ud til dine kunder.
Det du skal huske er, masser af fyld, plast og læg det i en ordentlig 2 lags papkasse, så sikrer du dig, at produktet kommer sikkert frem til din kunde, uden at det går i stykker eller kommer til skade.
Til dig med høje krav om produktbeskyttelse vil jeg desuden anbefale plast, som emballage. Det er vandtæt og smitter ikke af, hvis det bliver vådt.
3. Brugervenlighed
Emballagen spiller en vigtig rolle – det er nemlig en del af kundeoplevelsen, når kunder handler hos dig, så der skal pakkes med omhu.
Når du derfor sender varer ud til din kunde, er det vigtigt at du har et fornuftigt emballagedesign, der forbedrer tilgængeligheden, og er dermed brugervenligt for din kunde. Kunden skal have nemt ved at åbne pakken, og dette gør du ved at vælge den rigtige emballage-størrelse til produktet og ligge et stykke pap under tapen for at beskytte det, når kunden skal åbne sin pakke. Det bliver de glade for!
4. Miljøvenlighed
Umiddelbart, når man snakker om emballage, virker det ret lige til – men det er dér mange tager fejl. Der er mange ting man skal forholde sig til og blandt dem er også, at du tænker på miljøet.
Så et godt råd er, at du sikre dig, at dine emballager er miljøvenlige. I Danmark efterspørger forbrugerne allerede mere ansvarlige og bæredygtige emballager, så ved mindre materialeforbrug og bedre sammensætning kan du genbruge en masse fra dine leveringer af varer, og dermed være mere miljøansvarlig.
Når det kommer til emballage, skal kvaliteten komme i første række, så du er sikker på at emballagen kan klare den barske vej ud til din kunde, uden skader. Det er nemlig rigtig surt at modtage en pakke, hvor produktet er gået i stykker og man så, som kunde, skal til at sende tilbage og du, som afsender, skal gøre det helt forfra igen.
Hvis du synes det er mange ting, man skal tænke på, og hvis du vil yde det allerbedste for dine kunder, ved at være 100 % fokuseret på netop det du er god til, så har jeg en masse erfaring med dette som indehaver af weshoplageret.dk. Her kan du lade os stå for alt bøvlet omkring opmagasinering, prismærkning, ordrestyring, pakning og forsendelse.
Ellers skal du have al held og lykke med din emballage :-)
- Mette