Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Iværksætterblogs Webshop Lageret 10 tips til dig, der har kastet dig ud i tilværelsen som selvstændig

10 tips til dig, der har kastet dig ud i tilværelsen som selvstændig

2.208 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
02 May 2013

- Fra iværksætter til iværksætter

 

1. Sæt nogle klare mål

 

Du har helt sikkert på fornemmelsen, hvad du vil med det hele, når du kaster dig ud i tilværelsen som iværksætter, og det gå-på-mod er meget værd, men når det bliver hårdt at udleve din drøm, hjælper klare mål til at holde moralen høj.

 

Det kan simpelthen ikke undervurderes, hvad det er værd at have nogle mål at arbejde mod. Det kan på alle måder varmt anbefales generelt set – og særligt til iværksættere, der er afhængige af at kunne motivere sig selv til at klare et blækspruttejob med mange udfordringer.

 

2. Find ud af, hvad du er god til 

 

Det kan godt være, det lyder banalt, men det er meget vigtigt, at du finder ud af, hvad du er god til og fokuserer på det. Det er ofte snublende nærtliggende for iværksættere at ville kunne det hele selv, og det kan man måske også i starten, hvor man er høj på sit vovemod og lysten til eventyr, men det går ikke i længden – tro mig. Jo hurtigere du tør indrømme overfor dig selv, at der er nogle ting, som andre mennesker bedre kan løse for dig og din forretning,, jo bedre. For så kan du bevæge dig mod at outsource de opgaver, du ikke er effektiv til at udføre, og dermed at bruge tid på virkeligt at skabe værdi for din virksomhed.

 

En lille bonus ved at finde ud af og respektere, hvad du er god til, er, at du faktisk får det meget sjovere med dit arbejde. Og bare rolig, du skal nok få lov at agere blæksprutte og slukke ildebrande stadigvæk ;)  

 

3. Undgå at blive taget ved næsen

 

Du skal outsource, så du ikke drukner i arbejde, men du skal stadig holde dig opdateret på de områder, du outsourcer. Det skal du for at sikre dig, at du ikke bliver taget ved næsen af de virksomheder og samarbejdspartnere, du finder til din virksomhed.

 

God sparring med dit netværk kan give dig vigtigt input i forhold til, om du betaler alt for meget for vedligeholdelse af dit website, bogføring e.l. Noter dig det, dit netværk fortæller – både i forhold til gode og dårlige erfaringer, så du får en ide om, hvad du f.eks. skal være særligt opmærksom på ved denne type opgave. Læs desuden lidt op på de områder, du gerne vil outsource, og lav en tjekliste med spørgsmål, du vil stille til mulige samarbejdspartnere, inden du accepterer deres tilbud.   

 

4. Tag stilling til, om du vil have medarbejdere

 

Det er selvsagt målet for mange iværksættervirksomheder at vokse og få succes med at sælge de produkter eller den ydelse, der er virksomhedens grundlag. Og det kan virke som en selvfølge, at du skal have medarbejdere, så snart du får muligheden rent økonomisk. Men der er ingen naturlov, der siger, at det er en god ide for alle iværksættere at ansætte medarbejdere. Jeg vil anbefale dig til at overveje det nøje.

 

Det letter selvfølgelig arbejdsbyrden at få en god medarbejder, der kan tage fra,  men det øger den samtidigt, fordi medarbejdere simpelthen kræver tid. Det er vigtigt, at du overvejer, hvordan du vil have det med at være leder, og at du også overvejer det alternativ, det er ikke at ansætte medarbejdere.

  

5. Skal du have en pick-and-pack-service eller eget lager?

 

Mange starter ud med at have et hjemmelager og overvejer først senere, om denne løsning er holdbar. Du kommer under alle omstændigheder ikke udenom at tage en beslutning i forhold til, hvor du skal have dine varer, hvis du sælger konkrete produkter. Afhængig af størrelsen og typen af produkter vil det give sig selv, om det overhovedet er muligt at have hjemmelager. Hvis du vælger hjemmelagerløsningen, kan den på kort sigt være billigere, men den er samtidigt betydeligt mere arbejdskrævende. Jeg har skrevet en artikel dig, der vælger hjemmelager her – en er fyldt med tips, der kan hjælpe dig på vej til en mindre arbejdsbyrde, når du skal pakke.

Overvejer du pick’n pack vil jeg anbefale dig webshoplageret, som jeg selv står bag. Vores løsning er først og fremmest god til dig, der har en mindre webshop og som gerne vil leje dig ind i et større fællesskab.  

 

6. Anskaf dig et godt arbejdssted med gode møbler

 

Og nu hvor vi (i punkt 5) er inde på det med at bruge privaten til arbejdet, så vil jeg anbefale dig som iværksætter at gøre noget ud af din arbejdsplads. Det kan godt være, den er hjemme, men den skal være tydeligt afskærmet fra privaten, så du kan adskille det psykologisk. En god arbejdsplads motiverer, og noget så basalt som et godt skrivebord, en god stol og ordentligt lys er helt centrale for, at du kan blive ved med at arbejde målrettet og engageret for din virksomhed.     

 

7. Husk at få motion, søvn og god kost

 

Det er meget nemmere sagt end gjort, men det er vigtigt, så sæt dig selv nogle mål for, hvordan du vil sørge for din egen sundhed. Det kan hurtigt blive godt og grundigt nedprioriteret, når det vælter ind med opgaver, og så har du kun din plan og viljestyrke at falde tilbage på. Motion og god kost, samt ordentlig søvn er det, der holder dig skarp og frisk i det lange løb, så når du skærer det fra dine daglige rutiner, er har du gang i en kortsigtet strategi.  

 

8. Brug tid på at netværke og gør det med mening

 

Dit netværk har stor betydning for dig som iværksætter, og derfor er det også en god ide at sætte tid af til at netværke. Men huks, at det skal give mening, og at det ikke må tage overhånd for dig. Find nogle gode netværk, der sætter nogle krav, som du kan honorere, uden at hele dit liv skal planlægges omkring det. Find ud af, hvor du kan byde ind med og få mest ud af at være med og vælg dine netværk med omhu.

 

9. Netværk også med dine kunder

A pros pros netværk behøver du jo ikke tænke det begreb smalt. Du kan for eksempel sagtens netværke med dine kunder. Det kan være de kan gøre dig en tjeneste mod at du hjælper dem med en opgave, du har ekspertise indenfor, eller at de kender en, som kender en, der kunne hjælpe dig og din virksomhed videre til den næste store kunde. Så husk at gøre noget ud af at netværke med kunderne ved at interessere dig for dem, stille dem spørgsmål og notere dig, hvad de giver af feedback. Deling af ideer med kunderne er også rigtigt meget værd, det har jeg selv erfaret som indehaver af en webshop.   

 

10. Nyd den fleksibilitet, du har

 

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det er hårdt at være iværksætter. Det kræver en stålvilje og målrettethed uden lige at stable en succesfuld virksomhed på benene, og der vil være aftener og weekender, der går til virksomheden. Men iværksætterlivet byder også på fleksibilitet, og det er vigtigt at nyde den! Det giver en følelse af, at du får noget igen for alt det hårde slid. Så husk at gøre brug af de fordele, der også findes ved at være iværksætter og bevidst at nyde de muligheder, du skaber for dig selv.

 

Og du skal også lige have et bonusråd med på vejen - Betal din skat og moms til tiden. Du vil slet ikke vide, hvad det giver af ekstraarbejde ;)  

 

Held og lykke med iværksætteriet!  

Mette


Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Mette skriver Skriv dig op