Bounceraten er min yndlings-metric i Analytics, for man kan få så ufattelig meget ud af at kigge på denne ene kolonne (hvilket jeg gæstebloggede om hos Rosenstand i 2009). Spørgsmålet er så hvad der er en god bouncerate, og hvornår det er kritisk? Og hvis du har en bouncerate på under 20 %, hvorfor er det så en fejl i dine data? Det kan du læse mere om i dette indlæg.
Hvis du er i tvivl om definitionen på bouncerate, så kan du læse den her: Hvad er en bouncerate?
Bounceraten hedder på dansk Afvisningsprocent, og for tiden tester Google Analytics af og til brugen af navnet Enkeltsidefrekvens i stedet for - kært barn har mange navne, og de er alle 100 % det samme.
Du kan se Avinash' forklaring her:
Hvad er en god bouncerate?
Når du sammenligner og tænker hvad der er godt og skidt, så kig ikke kun på andre. Kig på dit eget site og hvordan udviklingen har været. Hvis din bouncerate i maj måned er 56 %, så lyder det ikke voldsomt godt. Men hvis den var 73 % i april, så er det en fantastisk forbedring. Så kig på dine data ift. måneden før og samme måned året før - dvs. april måned og maj måned året før.
Ser du fremskridt? Eller performer dit site ringere end tidligere? Kig på bounceraten for hele sitet, men del det også op på trafikkilder: Er bounceraten for trafikken fra søgemaskinerne gået op eller ned? Jeg ser til tider at bounceraten stiger når søgemaskineoptimeringen går fantastisk, da gode placeringer på meget generiske søgeord (fx ord som "tøj") ikke altid performer lige godt. Så hvis du oplever en stor forskel i bounceraten på organisk trafik ift. tidligere, så dyk endnu et niveau længere ned - hvilke søgeord har haft størst stigning og fald?
Bouncerate i forhold til andre
Når du skal vurdere din overordnede bouncerate, så er der nogle tommelfingerregler du kan gå ud fra. Er den under 30 %, så er det rigtig godt. Det vender jeg tilbage til. Er den mellem 30 % og 50 %, så er den ikke voldsomt god, men omvendt heller ikke så ringe endda - det er et meget normalt niveau. Er den over 50 % og tilmed over 60 %, så bør du undersøge det nærmere og kigge på hvilke landingpages som har problemer.
Tommelfingerregler er altid voldsomt generelle, og personligt er min bouncerate på mere end 60 % på min blog. Mine brugeres adfærd er nemlig i høj grad at de kommer ind og læser sidste nye blogindlæg, og så ud igen. Det er typisk for blogs og informationssites. Det kan man forsøge at forbedre med relaterede indlæg og andre forsøg på at fastholde brugeren, men det er ikke altid lige let. Jeg synes det er o.k. med en høj bouncerate, men jeg synes ikke det er godt nok hvis den organiske trafik har en høj bouncerate - for de brugere kendte i mindre grad mit site og indhold på forhånd, så de har alverdens gode grunde til at læse mere om webanalyse.
For webshops er den gennemsnitlige bouncerate på ca. 42 % (Kilde: Webshopindeks.dk). Her må du ikke miste brugeren, de skal købe (eller som minimum tilmelde sig nyhedsbrevet).
En bouncerate på under 20 % findes ikke
"Det er fantastisk, en bouncerate på 0,5 %. Mit site er genialt". Og her er jeg så partybreakeren. Dit site er givetvis megafedt, men du har ikke en bouncerate på 0,5 %. Hvis din bouncerate er under 20 %, så vil jeg påstå at det i 29 ud af 30 tilfælde er en fejl. En teknisk fejl der gør at det registreres sådan, men det betyder ikke at alle brugerne bliver på sitet.
Der er to ting der kan påvirke en bouncerate:
1. En sidevisning. Registreres der to sidevisninger i samme besøg, så er det ikke et bounce.
2. En event (på dansk: Hændelsessporing). Hvis du bruger event tracking på dit site (uden at have angivet sidste del af koden til "true"), så vil en sidevisning og sporing af en event også gøre at det ikke er et bounce-besøg.
Så når jeg siger at dine data er forkerte fordi de er så lave, så skyldes det typisk en af følgende fejl:
a: Du har dobbelt grundkode på siden. Det betyder at alle sider registreres dobbelt, og dermed registreres der to sider ved første sidevisning. Bom, du har en bouncerate så tæt på 0 % som muligt. En klassiker. Ses specielt når man får brugt både et plugin og selv sætter koden ind manuelt. Det "sjoveste" jeg har set, er hele 4 grundkoder på samtlige sider.
b: Du har et affiliatesite og sporer klik på udgående links som en sidevisning. Det er gode data at få, og brugeren har som sådan gjort det du ønsker. Men ift. definitionen af bounceraten, så har brugeren kun set en side, men registreres ikke som bounce. Det er et mismatch.
c: Du sporer loadtid på siderne med eventtracking. Supersmart, og så kender vi loadtiden på alle siderne. Men hvis du bruger eventtracking og gør det forkert (dvs. uden "true"), så er din bouncerate igen tæt på 0 %. Jeg vil anbefale du bruger andre værktøjer end Google Analytics til at spore loadtid (og skal du endelig gøre det, så brug de data der nu kommer out of the box i GA, men husk at kigge på stikprøven der i mange tilfælde er ret lille - læs: FOR lille).
d: Du sporer "product view" med event tracking. Det er også super fede data at få ind i systemet. Hvor mange har set varen, hvor mange lægger i kurv, og hvor mange køber den konkrete vare? Men hvis du bruger event tracking forkert, så bliver bounceraten på samtlige produktsider lig 0 %. Så er det svært at vide hvilke produktsider, der skal optimeres som landingssider.
Alle ovenstående eksempler er jeg stødt på - mindst 2 gange hver.
Mere avancerede tips og muligheder
Er du til mere avancerede løsninger, så kan du med fuldt overlæg gå ind at påvirke din bouncerate. Har du en blog, så kan det være mål i sig selv at brugeren læser indholdet på den side de er landet på. Så kan du fx påvirke bounceraten hvis brugeren har været minimum 3 minutter på siden. Folkene hos Google har selv blogget om dette, så se løsningen på dette her.
En anden endnu mere avanceret løsning er at spore hvor meget af siden brugeren når at se - om de kun ser toppen, scroller, og om de når helt til bunden. Justin Cutroni (der er blevet Google Analytics Advocate) har skrevet en serie indlæg du kan bruge som inspiration - læs her.
Hvad er din bouncerate, og er du tilfreds med den?