Bliv gratis medlem
I det følgende vil jeg koncentrere mig om de støttemuligheder, der er for at ansætte en flygtning i jeres virksomhed. Det nedenstående omhandler alene FLYGTNINGE, DER HAR FÅET ASYL ELLER OPHOLDSTILLADELSE og dermed automatisk arbejdstilladelse.
For god ordens skyld bør det nævnes, at danskere, der har svært ved at vinde fodfæste på arbejdsmarkedet i princippet også er omfattet af de nedennævnte initiativer.
Og en personlig betragtning (baseret på, at vores virksomhed de seneste 17 år har været nabo til en sprogskole, at en af vore lejere er blandt de største tolkebureauer i landet med mange daglige besøg af medarbejdere med vidt forskellig etnicitet, og at min hustru som folkeskolelærer i en menneskealder har arbejdet med integration af indvandrerbørn): flygtninge, der får arbejdstilladelse her i landet, bliver her forventelig i mange år. Lad os få dem i gang på arbejdsmarkedet hurtigst mulig ellers bliver de bare en ”omkostning” for os alle, og de mister deres selvværd (ligesom etniske danskere, der er parkeret på forsørgelse!).
Når alle taler om, at flygtinge skal kunne tale dansk, så må jeg minde om, at danskerne er det folk i verden, som topper alle lister over at kunne tale engelsk som andet sprog, og mange af de nytilkomne taler et forståeligt engelsk. Prøv lige at se hvorledes arbejdsmarkedet fungerer i USA, England og Tyskland! Og hvorledes serviceindustrien vokser i disse lande… I kraft af vores unikke velfærdssystem kan folk med lave indkomster endda stadig fastholde en rimelig levestandard… forudsat, at vi også i fremtiden har tilstrækkelig med arbejdskraft! What’s the problem?
Hvad har flygtninge krav på?
Når en flygtning ankommer til en kommune har de ifølge integrationsloven krav på, at kommunen sætter en række tiltag i gang for at de bliver integreret. Som minimum skal de tilbydes danskundervisning og hjælp til at komme i arbejde, og flygtninge har pligt til at deltage heri. Desuden skal de have et sted at bo, en integrationsydelse i h.t. loven, og flygtningebørn skal gå i skole eller have plads i daginstitutioner.
Der er betydelig forskel på, hvorledes det lykkes at få flygtninge ud på arbejdsmarkedet. Tal fra efteråret 2015 (kilde: TV2) viser, at der er en betydelig forskel kommunerne imellem:
46,9 procent er i job i Slagelse, 32,4 procent i Lyngby Taarbæk og 23,2 procent i Vejle. Vesthimmerland og Silkeborg skraber bunden med blot 5,8 procent.
Målet med at tage flygtninge ind i virksomheden er i sidste ende et ordinært job eller deltidsjob, så flygtningene kan blive selvforsørgende borgere i Danmark. I dag er kun 17 % af flygtninge i ordinært job efter en integrationsperiode på tre år. Der er derfor behov for en forebyggende indsats for at forbedre disse tal – til gavn for alle. Her kan I som virksomhed spille en stor rolle ved at tage socialt ansvar og forhåbentligt få et økonomisk udbytte ud af ansættelsen.
Nedenfor lister jeg nogle af de muligheder, som jeres virksomhed har for at opnå tilskud og støtte ved en sådan ansættelse:
En hel almindelig ansættelse
Der er p.t. mangel på arbejdskraft. Mange flygtninge kommer fra samfund, hvor man fuldt og helt har skullet klare sig selv, så arbejde er ikke noget ”unaturligt”. Flere har endda en baggrund som selvstændige.
Der findes mange kompetencer blandt flygtningene, og der er samtidig mulighed for opkvalificering, når det er nødvendigt. Som udgangspunkt kan man aflønne som man vil, medmindre man er underlagt en overenskomst. Den gængse opfattelse er, at man lønner med 111 kr. i timen svarende til DE´s og DI´s grundløn i overenskomsten. Men der er ikke noget til hinder for at tilbyde en ”startløn” på 90 kr.
Virksomhedspraktik
Virksomhedspraktik er en mulighed for, at borgeren kan tilegne sig nogle kompetencer. Det kan f.eks. være sproget, erfaring med det danske arbejdsmarked eller oplæring i forhold til konkrete arbejdsopgaver. En virksomhedspraktik kan have en varighed på 4 uger, hvis der udelukkende er tale om oplæring og borgeren ikke har barrierer udover ledighed i forhold til arbejdsmarkedet. Hvis der er barrierer udover ledighed som f.eks. manglende dansk kundskaber, helbredsmæssige barrierer mv., kan praktikken have en varighed på op til 13 uger. I særlige tilfælde kan perioden forlænges med yderligere 13 uger. Praktikken kan være op til 37 timer/uge. Flygtningene følger en sprogskole 2-3 dage om ugen sideløbende med praktikken. Deltagelsen på sprogskole kan evt. finde sted om aftenen.
Virksomheden betaler ikke løn i perioden for virksomhedspraktikken og borgeren er dækket af kommunens forsikring i forhold til arbejdsskader o.l. Formelt set er medarbejderen ikke ansat i virksomheden i praktikperioden.
Ansættelse med løntilskud
Ansættelse med løntilskud er en mulighed, hvor virksomheden får et tilskud til lønnen for at kompensere virksomheden for de manglende færdigheder. Virksomheden får samtidig tid til at danne sig et indtryk af, hvordan den pågældende fungerer på arbejdspladsen. Medarbejderen får herved også mulighed for at udvikle det faglige eller sproglige. Det kan f.eks. være manglende erhvervserfaring, sprogkundskaber eller oplæring. Tilskudsperioden kan samtidig give medarbejderen mulighed for, at tilegne sig de manglende kompetencer, så de på sigt kan blive ansat på ordinære vilkår.
En ansættelse med løntilskud kan have en varighed på op til 1 år.
Ved ansættelse med løntilskud hos en privat arbejdsgiver anbefales det, at løn- og arbejdsvilkår er overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende.
Arbejdsgiveren modtager et løntilskud på 74,05 kr. pr. time af den samlede timeløn incl. sociale omkostninger (løntilskud dog maks.50 %).
Tilknytning af en mentor – gerne arbejdsgiveren selv eller dennes medarbejdere
En mentor varetager en særlig opgave med at introducere, vejlede eller oplære medarbejderen, der ligger ud over, hvad arbejdsgiveren sædvanligvis forventes at varetage. En mentor kan være en ansat i virksomheden som frikøbes af kommunen til opgaven eller en ekstern konsulent. Der bevilges typisk et antal timer ugentlig for en nærmere aftalt periode, hvor kommunen betaler mentorens løn.
Hjælp til dækning af særlige omkostninger
Påkrævet særlig arbejdsbeklædning, hjælpemidler o.l. i forhold til arbejdet kan bevilliges af kommunen efter et individuelt skøn.
Tilskud til voksenlærlinge
Arbejdsgivere kan få tilskud til at ansætte voksenlærlinge over 25 år. Ordningen gælder for ledige og ufaglærte i job.
Tilskuddet udgør 40 kr. i timen for ledige og 30 kr. i timen for ufaglærte i job.
Tilskudsperioden for ledige voksenlærlinge er hele uddannelsesforløbet og for dem, der kommer fra beskæftigelse er perioden kun 2 år.
Hvis voksenlærlingen kommer fra ledighed gælder tilskudsmuligheden nu for alle brancher.
Der gælder dog fortsat en ”positivliste” over tilskudsberettige brancher, hvis man starter som voksenlærling fra at have været i beskæftigelse.
Du skal selv betale, hvad der svarer til mindstelønnen for ufaglærte inden for faget (fra ca. 111 kr. og opefter). I skoleperioderne er der mulighed for at få tilskud fra AUD (Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag).
Husk at din virksomhed skal være godkendt som praktiksted ellers kontakt Jobcenteret.
Ansættelse i fleksjob
Udgangspunktet for at få en flygtning ansat som fleksjobber er, at den pågældende i forvejen er visiteret til et fleksjob. Forud herfor er der typisk sket en arbejdsprøvning med en tilhørende virksomhedspraktik, der har godtgjort medarbejderens arbejdsevne.
Virksomheden betaler i h.t. den nye fleksjobordning alene for de effektive timer, som den pågældende er vurderet til at kunne udføre i virksomheden. Kommunen udbetaler via Udbetaling Danmark den resterende del af aflønningen i form af en fleksjobydelse.
JobFirst – et introduktionsforløb til at få en ny medarbejder
Målgruppen for JobFirst er borgere i ressourceforløb samt langtidsledige kontanthjælpsmodtagere eller modtagere af integrationsydelse over 30 år. Projektet starter op 1. marts 2016 i 16 kommuner.
Beskæftigelsesministeriet har udvalgt kommunerne på baggrund af en ansøgningsrunde. De 16 kommuner er: Jammerbugt, Viborg, Aarhus, Haderslev, Hedensted, Lolland, Ishøj i samarbejde med Vallensbæk, København, Syddjurs, Aalborg, Skanderborg, Sorø i samarbejde med Ringsted, Hillerød og Odense.
Udgangspunktet for projektet er, at borgere fra dag ét skal i gang på arbejdsmarkedet og snuse til forskellige arbejdsopgaver og virksomheder. Borgeren skal have de nødvendige skånehensyn og tilknyttes en mentor, der følger og støtter borgeren. Borgeren bliver ved med at prøve forskellige arbejdsopgaver og virksomheder, indtil det rette match mellem borger og virksomhed findes. Det gælder både arbejdsopgaver, borgerens erfaring, ønsker og evner. Der lægges også vægt på, at den enkelte borger undervejs opnår almindelige løntimer, så de kan komme tættere på ordinær beskæftigelse.
Jeg har drøftet projektet med flere af de involverede i jobcentrene og samstemmende lyder det, at man opfordrer virksomheder – især de helt små til at overveje, hvorvidt man har nogle få ordinære timer at byde ind med i projektet. Det kan f.eks. være interne services, der så kan suppleres med nogle ekstra timer til virksomhedspraktik for at sikre de pågældende en tilknytning til en reel virksomhed.
Derfor skal opfordringen herfra lyde: Kontakt JobFirst projektlederen i de deltagende kommuner og fortæl om de arbejdsopgaver, som netop din virksomhed gerne vil have løst.
Opret bruger