BLIVER FERIELOVEN ÆNDRET?

EU-kommissionen meddelte i efteråret 2014, at man agtede at rejse sag mod den danske stat, hvis ferieloven ikke blev tilpasset til EU’s arbejdstidsdirektivs minimumskrav: ”Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at alle arbejdstagere får en årlig betalt ferie af mindst fire ugers varighed i overensstemmelse med de kriterier for opnåelse og tildeling heraf, som er fastsat i national lovgivning og/eller praksis”.

Ferieloven i sin grundform stammer helt tilbage fra 1938.

Regeringen har derfor nedsat et Ferielovsudvalg, der har fået til opgave, at komme med forslag til en ny ferielov i efteråret 2016, der er:

-        moderne, fleksibel og robust, og som både værner om lønmodtagerne, men samtidig også tager hensyn til arbejdsgiverne.

-        enklere, lettere at administrere og tydeligere for lønmodtagerne og arbejdsgiverne, hvad angår regler, rettigheder og forpligtigelser, der gælder.

Ferie skal kunne afholdes i optjeningsåret

Den helt store anstødssten er, at ferieoptjeningsåret er defineret som kalenderåret og ferieafholdelsen først sker efter 1. maj i det efterfølgende år.

Problemet er især udtalt for nyuddannede på arbejdsmarkedet, der jo ikke har optjent ret til at holde ferie med løn. Der kan i yderste konsekvens således gå op til 16 mdr., før man har optjent tilstrækkeligt til at holde ferie.

På lærlingeområdet skete der for flere år siden en tilpasning, der gjorde, at lærlinge har ret til de fulde 5 ugers ferie, hvis lærlingeforholdet er etableret før 1. juli, og alene 1 uges ferieret, hvis lærlingeforholdet først er etableret efter 1. juli.

Beskæftigelsesministeren Jørn Neergaard Larsen, der om nogen kender kompleksiteten i ferielovgivningen fra sin tid i DA, har også allerede tilkendegivet, at medarbejderne skal kunne optjene ret til ferie i det samme år, som den afholdes.

Administrationen skal gøres langt mere enkel

I dag opereres med 3 ordninger for ferieadministration:

-        Ferie med løn (typisk funktionærer)

-        Feriepenge, som arbejdsgiverne indbetaler løbende/ved fratrædelse til det statslige Feriekonto

-        Ferie med en feriekortordning (timelønnede hos organiserede arbejdsgivere med ACF)

I vores hverdag, hvor vi betjener mange virksomheder med deres lønadministration, fylder spørgsmål og tilhørende frustration over en uigennemsigtig feriepengelovgivning rigtig meget.

Der begås mange fejl fra både medarbejdere og arbejdsgivere især i de mindre virksomheder, og efterfølgende kan det afstedkomme rigtig meget bøvl og ballade, når man finder ud af, at der måske er en mindre fejl i en ferieanvisning.

Skal arbejdsgiverne, visse fagforeninger eller den statslige Feriekonto have lov at beholde optjente feriepenge? Og hvem skal ellers have dem?

Igennem tiden har mange arbejdsgiverorganisationer påpeget de uheldige likviditetsmæssige konsekvenser for virksomhederne ved at indføre krav om en løbende indbetaling til en ferieordning.

Især tilbage i tiden, hvor renten var høj på en kassekredit, var det et vigtigt argument, og under finanskrisen har virksomhederne igen haft travlt med at holde sig likvide.

På den anden side har en række faglige organisationer stadig mange ordninger, hvor arbejdsgiverne skal indbetale direkte til dem.

Den statslige Feriekonto får masser af penge ind løbende fra arbejdsgivere. Og hvert år overføres godt 80 mio.kr. i uafhentede feriepenge til Arbejdsmarkedets Feriefond og til Staten.

Feriefonden har selv efter et ekstraordinært statsligt træk i 2014 på 240 mio.kr. en egenkapital på 425 mio.kr.  I 2013 var 943.000 lønmodtagere omfattet af FerieKonto, der i samme år opkrævede kr. 8.600 mio. fra arbejdsgiverne.

Argumentet m.h.t. likviditetseffekten holder således ikke helt, idet en stor del af arbejdsmarkedet allerede i dag indbetaler løbende/ved fratrædelser til Feriekonto.

Mit helt personlige forslag vil være: Lad medarbejderne få deres feriepenge udbetalt løbende og indsæt dem på en ”feriekonto” i et pengeinstitut efter medarbejderens eget valg. Kontoen er spærret for hævninger indtil den 1. maj i samme år. Herefter kan pengeinstituttet automatisk overføre 2/3 til Nemkontoen til sommerferien og holde på den sidste 1/3 til juleferien. Forestil jer hvilken konkurrence, der vil opstå for at få lov at få medarbejdernes feriepenge…

Den administrative lettelse

Et argument imod ændringen er den relative likviditetsbelastning for virksomheder, der ikke qua deres organisering skal indbetale løbende, som det er tilfældet jfr. ovenfor for de fleste (typisk små og mindre) virksomheder.

Et ikke målbart men omkostningstungt argument for forslaget er netop lettelsen i de administrative byrder.

Jeg tør slet ikke tænke på, hvad jeg igennem tiden har været vidne til af bureaukrati omkring feriepenge i forbindelse med både mine egne og kunders virksomheder. Det er ganske hårrejsende historier, jeg kan fortælle.

Da jeg i sin tid arbejdede sammen med en forhenværende erhvervsminister om bl.a. lettelse i virksomhedernes administrative byrder, lød kommentaren til mit feriepengeforslag: ”Det kan du godt glemme alt om. Det går hverken LO eller DA med til...”.

Lad os håbe at alle særinteresser denne gang bliver lagt til side, og lad os få et gennemsigtigt system som både arbejdsgivere og medarbejdere forstår. Vi behøver ingen ”barnepiger” til at administrere de feriepenge, som rettelig tilhører medarbejderne, og som arbejdsgiverne skal betale ud af virksomhedens drift.

Se mit tidligere blogindlæg om feriepenge på http://www.amino.dk/blogs/viborgln/archive/2015/07/06/feriepenge-til-alle-that-180-s-the-law.aspx