Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Ulrich Heegaard fra AsiaPhase Hvordan får du et job i Kina?

Hvordan får du et job i Kina?

9.879 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
10 January 2013

Kina er hot og derfor har jeg også gentagne gange modtaget emails fra studerende og andre, der ønsker at komme ud og arbejde hos os i Kina. Dette er super godt initiativ, eftersom der virkelig skal ydes en indsats for at finde et job i Kina. Dette er vel og mærke hvis du er nyuddannet og ikke er ”specialiseret” endnu. Jeg har på fornemmelsen, det er lidt det samme i DK for tiden?

Er du nyuddannet, og regner med at kunne komme til Kina for at finde et godt og vellønnet job med det samme, kan du godt tro om. Det er meget svært…

Generelt skal der tænkes, at der skal startes forfra, hvis du vil til Kina. Med andre ord, har du et par års erfaring fra Danmark, er de ikke meget værd i Kina, med mindre du er meget meget specialiseret inden for et specifikt område. At lave forretning i Kina er også anderledes end i Danmark, og rent generelt er det kun erfaring fra Kina, der kan lære dig det. Derfor er det de lokale kinesere, der konkurreres med rent lønmæssigt. Er deres startløn 5000 DKK, er det din opgave at overbevise din arbejdsgiver om du er 2-3-4-5 gange bedre end dem, samtidig med du typisk ikke kan læse eller forstå sproget.

Der er forskellige måder at komme til Kina:             

a)      Udstationering. Den langsigtede. Søg ind i en virksomhed der har udstationeringer til Kina. Dette er klart de bedst betalte jobs som oftest indbefatter expat-pakker med bolig, forsikring osv. Men det tager tid at blive udstationeret og typisk en tidsbestemt periode.

b)      Praktik/Intern. Det lange træk. Er du villig til selv at betale dele af dit ophold og kun modtage ”kinesisk” løn, er dette tit den hurtigste måde at komme til Kina og dermed opbygge erfaring. Typisk er det lettest, at have med en virksomhed i Kina der har med Danmark at gøre, så du kan bruges i dette led. Herved kan virksomheden også se dit værd, selvom der vil gå noget tid før du kommer op på en dansk start lønning.

c)       Forbindelser. Med de rigtige forbindelser kan man alt i denne verden, og sådan er det også med jobs i Kina. Det er bare med at skrive til de folk du kender, og håbe på de kan hjælpe dig. Jeg har set gode jobs gå til en relativ ny udlært i faget, som nok var lidt underkvalificeret. Men det rette sted på det rigtige tidspunkt kan betyde alt.

d)      Job-opslag. Vent ikke på disse. Der er meget få, og der vil stort set altid være folk med erfaring, der får disse. Måske med undtagelse af ambassaden eller på konsulatet, hvor folk uden direkte Kina erfaring har fået jobsene.

Det er en stor fordel hvis du kan snakke og forstå nogenlunde kinesisk. Dette gør det både lettere på jobbet og i hverdagen.

Søger du en praktik plads eller intern stilling i Kina, kræver det meget initiativ. Det kan godt betale sig at være så specifik, som man nu kan være, uden at kende virksomheden indefra. For både intern såvel som virksomhed skal have noget ud af samarbejdet, vil det typisk involvere et specifikt projekt som skal startes eller afsluttes. Prøv derfor at hjælpe med brainstorming, hvor du kan bruges eftersom din ansøgning oftest er uopfordret.

Håber ovenstående gjorde det lidt lettere at overskue den potentielle flytning til det kinesiske jobmarked. Måske havde det dog modsatte effekt…Sad

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Ulrich skriver Skriv dig op