Hej Amino venner!
Jeg står og skal læse videre til sommer, og jeg er kommet så langt, at jeg har fundet ud af, at jeg vil læse almindelig HA, men jeg er kommet i et lille dilemma:
Skal jeg læse uddannelsen på engelsk eller dansk?
Der er en del fordele og ulemper ved begge dele. Vi lever i en globaliseret verden, hvor hovedsproget er engelsk og de fleste bøger er i forvejen på engelsk, så hvorfor ikke? - Min bekymring ligger i, at jeg kører sur i at skrive alle opgaverne på engelsk. Jeg snakker og skriver ganske fint engelsk (10 på gymnasieniveau), men jeg har bare utroligt let ved at formulere mig på dansk. Er der nogen der har erfaringer med uddannelse på engelsk? - Falder det hurtigt naturligt, i og med, at der også undervises på engelsk og studiemiljøet er internationalt? Jeg tror som udgangspunkt, at jeg ville kunne opnå en flottere eksamen, hvis jeg skulle formulere mig på dansk.
Jeg er normalt ikke bange for at springe ud i nye projekter og flytter da også hjemmefra for første gang til maj, og så til Spanien, hvor jeg ikke kender nogen danskere eller folk som taler godt engelsk ud over min kæreste.
Problemet er bare, at det her gør mig lidt i tvivl, for det handler jo om min fremtid, men jeg kan selvfølgelig altid vælge om igen, hvis jeg vælger forkert.
Så spørgsmålet er, om jeg skal springe ud i det engelsk studie eller forblive ved det danske? På sigt kunne jeg godt tænke mig, at læse et semester med min kæreste i udlandet, og vi har begge lyst til at prøve kræfter med enten USA, England eller Australien.
- Nu er jeg færdig med at blogge mine tanker for i dag ;)
Indput er velkomne!!!!!