Da jeg sad der på den hårde bænk på en af de bagerste rækker kl. 10 og kiggede på alle de forskellige mennesker bagfra og deres forskellige hårfarver gik der mange tanker gennem mit hoved. Tænk sig al den forskellighed, alle de nuancer og alle de historier! Der sad mange med gråt hår, hvilket er en smuk hårfarve, men trods det - gerne må vente lidt med at ankomme til mig! Der sad par, enkemænd, unge slyngveninder, mødre og døtre, familer samlet, årsgæster og de faste kirkegængere. Hver og en med sin unikke bevæggrund til at bruge 1½ time i Trefoldighedskirken på Thurø denne 1. juledag.
Denne dag er min tradition. Indrømmet; Jeg elsker at sove længe, men denne dag må jeg bare i kirke! Derfor stillede jeg mit vækkeur for at komme op og ud af døren til tiden. Men hvorfor egentlig? Hvorfor er det jeg gerne vil bruge denne formiddag i kirken. Det har jeg mine grunde til; Jeg oplever en fuldstændig ro og hengivelse og nærvær når jeg sætter mig i kirken. Der er ingen der kan forstyrre mig, og jeg har intet at forholde mig til. Jeg nyder julens sange og en humoristisk levende fortællende præst, som rent faktisk er hovedårsagen til min tilbagevenden. Prædiken sætter sig altid spor i min historie og giver stof til eftertanke i en ellers travl hverdag. Traditioner giver glæde og forventninger. Kirken 1. juledag er min tradition. Nå ja forresten, grunden til traditionens opståen er også, at den 24. december er det en umulighed at komme ind i kirken både kl. 14.00 15.15 og 16.30. Der er ingen ledige pladser!
Fornyelse, nytænkning og kirkelige traditioner kom jeg også til at tænke på i dag, da jeg kiggede på alle de flotte grå hår! Hårde træbænke i 1½ time en tidlig formiddag er en prøvelse. Kunne man ikke prøve noget nyt? Hvad med kirkegang fredag kl. 16 med madrasser og tæpper og hele familien. Masser af musik, præstefortællinger, fadervor og de gode traditioner.... Jeg ved det ikke!?!?! Bare en tanke, der blev sagt højt....
Men 25. december kl. 10 skal ikke laves om. Det er min tradition!
GLÆDELIG JUL - Kh Trine