Nu er jeg endelig blevet voksen. Fedest! Når veninder og forældre spørger: "Hvad stemmer du på?", så er jeg så klar i spyttet som aldrig før. Jeg ved hvad jeg stemmer til det lokale kommunalvalg 2009! Yes yes yes...
I dag gik jeg af sted til den lokale hal og stillede mig selvsikkert op ved bord 2, som mit valgkort fortalte mig, jeg skulle. Jeg var klar! Men så.... Hvad var nu det.... Mand nr. tre ved valgbord to sad og foldede to stemmesedler - en gul og en hvid... Havde jeg stillet mig ved det forkerte bord eller hvad f.....?!?! Den første mand ved bord nummer to havde fundet mig, og dame nr. to ved bord nr. to satte nu mit valgkort i stakken med andre kort... Jeg måtte modtage stemmesedlerne af mand nr. tre!
Damen ved gardinet sagde "værsgo'" og så stod jeg pludselig i kammeret med gardiner med to mega lange stemmesedler (hvilket jo ikke gør det spor anonymt at stemme, men det er en anden snak) Jeg fandt min "mand" og fik sat et X, og i et splitsekund overvejde jeg at aflevere den anden seddel uden et X. Men nej.... Så det blev det mest impulsive X jeg nogensinde har sat. Og indrømmet - jeg er ikke stolt, ikke på grund af X'et men fordi det var så forbandet tilfældigt og impulsivt!
Men hvad bilder "de" sig ind ikke at fortælle at jeg skal stemme på to sedler. Og at der er to valg! Tanken strejfede mig om det var et forsøg på at være munter, så der var gået spillefilm i kommunalvalget. "Festen - vil du stemme på den gule eller hvide seddel?" Men jeg måtte jo sande, at da manden bag gardinet - kassemanden - stod der med kasser til både gule og hvide sedler, så var det nok nærmere mig "der havde fejlet" end alle de andre!
Jeg har ikke sagt det til nogen så vær venligst lidt diskret. Jeg skulle jo nødigt få et dårligt ry rundt omkring.
Klokken er nu 21.13 - gad vide om jeg fik gjort en forskel?
Kh Trine