Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?

Klumme nr. 18 - Stor kærlighed

1.449 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
03 October 2009

Engang udtalte Joan Ørting; "Man vender altid tilbage til der hvor kærligheden er størst".

Lørdag aften stod jeg på Københavns Hovedbanegård og skulle købe en togbillet til Nyborg. Joan stod lige foran mig. Smuk dame med stor udstråling. Og indrømmet. Tænkte om hun så så godt ud altid, eller det bare var fordi hun havde været sammen med sin elsker, at hun strålede sådan?!?!?! Vi udvekslede et par ord, nok fordi vi skulle samme vej og blev lidt irriteret over at første ledige afgang var udsolgt. Klokken var 21 og vi ville gerne hjem. Vi fik vores billetter. Hun tog mobilen og fortalte vedkommende i den anden ende, at hun ankom til Nyborg ca. 2 timer senere og vi gik nu begge over og købte lidt usundt til turen!

Jeg så hende ikke mere før vi steg ud af toget i Nyborg. Men jeg havde tænkt på hende! Mange tanker. Fordi hun jo har valgt at stå frem med sit kærlighedsliv. Hun har offentligt fortalt, at hun elsker sin mand, Carsten, men har jo også valgt at dele sin kærlighed med endnu et menneske. Hun har en elsker. Og Carsten har i stor kærlighed til hende accepteret dette. Stor tillid, tryghed og ærlighed må være kernen i deres ægeskab. Eller hvad?!?!

Kan det virkelig passe, at de begge mener det? Altså at kærligheden mellem dem er så stor, at de tillader hinanden anden kærlighed. At Carsten og Joan vil hinanden, men at der er plads til individuelle kærlighedsbehov? Det er grænseoverskridende og farligt at sige højt. Se bare al den virak og skriveri der har været. Måske bunder Joans offentlige udskejelser blot i misundelse. Eller ren og sker forargelse. Det er i hvert fald et spændende emne, idet alle har en mening om det!

Bogen "Hvem er du utro" skrevet af Anja Lysholm udkommer fra forlaget Uforklarbar om få dage. Den bog glæder jeg mig meget til at læse, fordi den netop tager fat i dette tabu-belagte emne. For hvem er man utro, hvis man undertrykker sine lyster? Eller hvem er man utro, hvis man "er utro" uden at fortælle dette? Spændende bog, der sikkert vækker opmærksomhed.

Om en måned vender jeg tilbage til "der hvor kærligheden er størst". Min mand har givet mig luft i ½ års tid til at være mig selv. Men han elsker mig ubetinget, og det har jeg mærket. Men vi får dog aldrig et Joan og Carsten forhold, fordi det ville vi aldrig kunne acceptere.

p.s. Carsten stod i Nyborg og kyssede Joan velkommen. Og så kørte de hjem til Langeland. Jeg tog til Svendborg med et smil på læben og en god følelse. 

Kh Trine

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Trine skriver Skriv dig op