DSB er som regel fyldt med overraskelser. Men da jeg stod og ventede på intercity-toget mod København, fik jeg at vide i højtaleren, at toget ville ankomme om få minutter. Ingen overraskelse her, toget kom til tiden. Jeg kunne nå min aftale til tiden i hovedstaden. Eller var det i grunden den første overraskelse?
Nu er det lang tid siden jeg har kørt med intercity-toget, men alligevel findes der visse ritualer. Et af dem er, at trække en kop chokolade (som med alderen nu er blevet til cappucino) i automaten. Fascinationen af den super lave pris på 4 kr. har været lige stor hver gang. For lige præcis DSBs kaffeautomat brygger lækre varme kopper. Meeeen denne gang var prisen hævet. Temmelig en del. Samme kop-størrelse, samme gode indhold, men nu til en (rimelig) pris af 10 kr.
Største overraskelse kom, da toget nåede frem til næste station. For hvem var det lige, der speakede og fortalte, hvilken station vi ankom til. Ja jeg er slet ikke i tvivl. Det må simpelthen være Birthe Rønn Hornbech, der sommerjobber. Hun drøner frem og tilbage mellem Århus og København og taler i intervaller, bliver ikke afbrudt eller sagt i mod og nyder det.
Tjek selv - det lyder helt bestemt som BRH hos DSB. Det er da en overraskelse.
Kh Trine