Klumme nr. 10: 1-1 til mig!

Har du observeret børn? Hvad sker der egentlig når lille Peter slår lille Mads? Går Mads sin vej og er ligeglad? Står han stille og venter på et par flade mere? Nej vel! Han slår sgu da igen. Som en rigtig dreng vil nogle sige.

Børn gør instinktivt igen. Retur-lussinger er en implementeret del af hverdagen for nogle børn. Når Mads og Peter sidder hos inspektøren eller forældrene, så vil Mads med stor sandsynlighed sige; "Jamen det var Peter der startede. Han slog først og så slog jeg igen". Og hvad er det så, den fornuftige voksne siger; "Jeg kan høre, du siger, at Peter slog først, men derfor må du ikke slå igen! Man må ikke slå hinanden. Du skal gå din vej. Forlade stedet og ikke være dum over for Peter, selvom han har slået dig!" Arghhh - hvad sker der lige? Hvad har Mads lært og hvad har Peter lært?

Fordi andre er dumme, behøver du ikke være dum! Det er jo helt korrekt, men for børn er det MEGET svært at føre ud i livet. Eller i hvert fald for nogle...

Men det værste er næsten, at nogle børn tager denne 1-1 filosofi med sig ind i voksenlivet. Jeg kan ikke ha' det! Og det er ikke Peter, jeg taler om, men Mads! Det er Mads der irriterer mig. Det er Mads, der tager hævn i sit voksenliv. Han fik aldrig lov til at udleve sit instinkt og være barn og naturlig! Han fik ikke hævn over Peter, og det skal så gå ud over alt og alle i voksenlivet. Behandl andre som du gerne selv vil behandles - hmm det fik Mads ikke lige lært! Hverken på de positive eller negative oplevelser. Men hvorfor? Jeg ved det virkelig ikke! Han har ikke forstået pointen. Han er selv en dumrian nu og når han får nogle knubs, så får folk retur igen med dobbelt styrke.

1-1 til mig, er kun ok og virker perfekt, når den der scorer til 1-0 er venlig, indbydende og smilende. Så er 1-1 filosofien ok, men ellers.... Så hellere lade den anden vinde 1-0!

Jeg er sikker på, at jeg ikke vinder 1-0 med denne klumme. Men jeg er parat til at tabe stort - bare skyd løs. Jeg er klar til kamp.... he he

Kh Trine