Uhm - Jeg elsker at løbe. Lige der hvor jeg har løbet ca. 5 minutter og er ved at blive varm og nyder naturen og bare tænker "Hold kæft hvor var det godt jeg kom afsted". Og selvfølgelig bagefter. Dejlig selvtilfreds med sind og krop.
Men tanken om det, kan godt forvirre mig lidt af og til. Mest i perioder og meget lige nu. Jeg er ikke så god til at hanke op i mig selv lige nu og få løbet de dejlige ture, som gør mig friskere, giver energi og serotonin til hjernen, gør ens lår fastere, fornyr lungernes luft, udskifter den dårlige luft i hjernen og giver sund appetit. Jeg ved det jo. Jeg burde komme af sted. Plejer det jo, ja en 3-4 gange i ugen, men flot lige nu, hvis det bliver 3-4 gange om måneden!!!
I går aftes lavede jeg en aftale med mig selv; "Trine, i morgen sover du længe, spiser et dejligt morgenmåltid og tager løbetøjet på. Først derefter går du i bad og gør klar til aftenens festlige sammenkomst med tøserne." Super fin aftale, som jeg har holdt - lige ind til nu! Jeg var overbevist om, at jeg nok skulle få løbet i dag. Jeg har jo stadig løbetøjet på... Men så regnede det, så drak jeg te, så arbejdede jeg, så var jeg på FB, så kiggede jeg ud ad vinduet, så så jeg håndbold, så spiste jeg lidt chokolade, så.... Ja nu kan jeg så se (og indrømmer), at jeg har haft mange virkelig dårlige undskyldninger for ikke at være kommet af sted!! Øv øv øv
Men må jo blot erkende at faste lår og en fast beslutning så ikke lige er mig for tiden! Nu vil jeg tage løbetøjet af, gå i bad, nyde sushi og dans i aften og klappe mig selv på skulderen og sige; "Godt gået Trine, du er ærlig." Og sige til mig selv at lidt dans i aften vel er bedre end at ligge stille på en sofa...
Kom så af sted med dig :-)
Kh Trine