Er dit selskab klar til revisors besøg?

Normal 0 21 false false false DA X-NONE X-NONE MicrosoftInternetExplorer4

Hej så lykkedes det vist at få min blog af 5/4 2010 offentliggjort korrekt her på Amino.

 

Dette er en kopi af min blog, som jeg har publiceret på min hjemmeside i dag. Da der her på Amino er mange selskabsejere, så har jeg i stedet for at linke til bloggen, valgt at skrive hele bloggen her på Amino.

 

Så har jeg kastet mig ud i et nyt indlæg i min blog, som er blevet foranlediget af SKAT’s publikation ”Indsatsplan 2010”, som pt. kan ses på www.skat.dk. , hvor den også kan downloades som pdf-fil.

Med udgangspunkt i denne indsatsplan vil jeg rette nogle bemærkninger til i første omgang selskaber og selskabsejere, idet der er flere forhold, som ifølge SKAT vil være under en særlig opmærksomhed og overvågning, som senere vil kunne resultere i en konkret henvendelse om selskabet regnskabsmæssige og skattemæssige forhold.

Der er forskel på de selskaber, som jf. lovgivningen skal revideres og de selskaber, som har fravalgt revisionen, hvorfor der nedenfor er følgende forskelle, som relaterer sig til selskabet, herunder eks. påtegning/erklæring og revision/review. Grunden til dette er, at en påtegning kun kan gives i forbindelse med revision, hvorimod en erklæring gives i forbindelse med et review. Forskellen på en revision og et review er kort fortalt, at en revision af årsrapporten giver en høj grad af sikkerhed for revisors konklusion i påtegningen, og et review giver en moderat grad af sikkerhed for revisors konklusion i erklæringen. Dette kan meget enkelt illustreres ved, at det ved revision af et selskabs varelager foreskrives, at revisor deltager i eller i umiddelbar tilknytning hermed en kontrol af den fysiske lageroptælling på balancedagen, hvor det ved review ikke kræves en fysisk kontrol, men derimod kun en kontrol af lagerlister og afstemning til bogholderi med angivelse af eventuelle reguleringer.

Så derfor stiller jeg nu i denne blog det meget relevante spørgsmål:

”Er dit selskab klar til revisors besøg?”.

 Her hvor der er knap 2 måneder til fristen den 31 maj 2010 for offentliggørelse af selskabernes årsrapport med årsafslutning 31. december 2009, er det på høje tid at få afklaret de forhold, som vil eller vil kunne resultere i revisors påtegning eller erklæring med et forbehold  og/eller supplerende oplysninger.

Jf. indsatsplanen fra SKAT fremgår det meget klart, at særligt ”Revisorforbehold” vil give anledning til en skærpet opmærksomhed og nærmere undersøgelser af selskabets forhold, idet dette ifølge SKAT ofte er ensbetydende med, at der udover det anførte forbehold eller supplerende oplysninger, ofte vil være andre forhold som kræver en grundigere undersøgelse af regnskabet, bogføringen, dokumentationen m.v.. Udgangspunktet for SKAT vil derfor være i denne forbindelse selskabets selvangivelse, hvor der bl.a. skal svares på, hvorvidt revisors assistance har medført en såkaldt ”blank” påtegning/erklæring eller med ”forbehold og/eller supplerende oplysninger”. Hvis der er angivet, at der ikke er afgivet en ”blank” påtegning/erklæring, så vil SKAT automatisk udtage selvangivelsen og årsrapporten til nærmere undersøgelse og ligning.

Hvad er det så der kan udløse forbehold eller supplerende oplysninger jf. de danske revisionsstandarder?

Forbehold i årsrapporten fremkommer, når der er forhold i revisionen, som vil påvirke revisors konklusion på påtegningen/erklæringen:

·         Uenighed med selskabets ledelse om værdiansættelse af aktiver

·         Going concern problemer, eks. manglende fremmedfinansiering eller tilsagn herom ligesom kapitaltabsproblemer, som ikke kan reetableres uden indskud

·         Ulovlige aktionærlån af en størrelse, så det ikke kan tilbagebetales

·         Begrænsning i revisors arbejde, eks. kontakt til kunder, banker og/eller leverandører

 

Supplerende oplysninger er derimod omtale af forhold, som ikke påvirker revisors konklusion i påtegningen/erklæringen:

·         Ulovlige aktionærlån

·         Overtrædelse af skatte-, regnskabs-, bogførings- og selskabsloven

·         Uenighed med ledelsesberetningen i mildere grad

·         Selskabet har lidt et kapitaltab

De anførte forhold/punkter er ikke udtømmende, hvorfor der kan være andre forhold, som vil kunne udløse et forbehold eller supplerende oplysninger.

Det er derfor meget afgørende for selskaberne og deres ejere, at man i videst muligt omfang får afdækket alle forholdene, således disse kan fremlægges klart for revisor i forbindelse med revisionen/review’et af årsrapporten, hvor der så vil kunne opnås en tilstrækkelig sikkerhed for revisor til, at et truende forbehold/supplerende oplysning ikke er eller bliver relevant, idet et givent forhold vil være mindre væsentligt, når dette er lagt klart frem for revisor til vurdering, eks. der er indhentet lånetilsagn fra banken eller bekræftelse fra en større debitor om, at betaling vil finde sted på nærmere specificeret dato og vilkår.

Det vil derfor være muligt langt hen ad vejen at kunne forberede både sig selv og revisor på den kommende revision/review, og ikke mindst vil det være en stor fordel for såvel ledelsen som selskabet at have fået afklaret eventuelle forhold inden det er for sent.

Eneste undtagelse er de ”evigt tilbagevendende aktionærlån”, som altid vil give som minimum en omtale under ”supplerende oplysninger”, hvilket også er gældende for andre overtrædelser af lovgivningen. Dette kan dog mildnes noget for revisors omtale, hvis de omtalte forhold er afklaret eller under afvikling i forbindelse med revisors afslutning af sin revision/review, idet der kan tilføjes fra revisor, at ”forholdet er ved revisionens/review’ets afslutning blevet indfriet/ophørt”.

Så derfor kære selskabsejere: ” Gør jer selv den tjeneste at gennemgå den godkendte årsrapport og revisionsprotokol for sidste år, hvor I noterer de forhold som revisor har anført med henblik på at få disse forhold fuldt afklaret og gennemført”.

Kontakt herpå jeres revisor med det formål at få en udførlig checkliste om, hvilke forhold og hvilken dokumentation, der skal foreligges i forbindelse med revisionen/review’et.

Til sidst et lille ”hjertesuk”  fra mig helt personligt til de af jer, som har valgt eller rettere sagt fravalgt revision for selskabet, og som tillige har valgt eller igen fravalgt en godkendt revisor til at udføre et review af årsrapporten, så kunne dette forhold alene medføre en skærpet opmærksomhed eller overvågning fra SKAT, som følge af indsatsplanens punkter omkring revisors forbehold. Det skulle i hvert fald være underligt, hvis det ikke var tilfældet, når der i givet fald ikke er nogen revisorassistance eller erklæring på årsrapporten.

Der findes dog også råd for disse selskaber, nemlig stort set de samme som ovenfor nævnt. Sørg for at have dokumentationen m.v. helt på plads inden selvangivelse og årsrapporten afsluttes. Det er utroligt svært, endda af og til umuligt, at genskabe tidligere forhold og dokumentation, hvis SKAT først henvender sig 1 eller 2 år efter selvangivelsen.

Hvis I er i tvivl om ovenstående, så skal I hurtigst muligt tage kontakt til jeres revisor, så alle forhold kan blive afklaret inden selve påbegyndelsen af revisionen/review’et.

Jeg har i denne blog bl.a. henvist til følgende publikationer og gældende lovgivning:

Lov om godkendte revisorer (Revisorloven)

Årsregnskabsloven

Selskabsloven

Revisionsstandarder 700 og 701

SKAT publikation ”Indsatsplan 2010”

 

De bedste hilsener til alle.

 

PS.

Som et lille ekstra indlæg i forbindelse med hvervet som godkendt revisor kan jeg oplyse, at godkendte revisorer som offentlighedens tillidsrepræsentant ofte befinder sig i et dilemma, særligt i de forhold som beskrevet ovenfor, hvor årsrapporten skal have en påtegning/erklæring med et forbehold og/eller supplerende oplysninger. Dilemmaet opstår på den ene side med hensynet og respekten overfor kunden samt vurderingen af væsentligheden i forbeholdet eller de supplerende oplysninger, som kan give kunden problemer overfor såvel offentlige myndigheder (læs SKAT) og andre interessegrupper. På den anden side er revisors uafhængighed af kunden og den objektive oplysningspligt jf. lovgivningen omkring overtrædelse af lovgivningen m.v., som ved en undladelse kan bevirke store bødekrav eller i grove tilfælde frakendelse af sit hverv som statsautoriseret/registreret revisor. Det skal også i denne forbindelse bemærkes, at selv SKAT så småt er begyndt at indklage revisorer for Revisornævnet, hvis det konstateres, at revisor ikke har opfyldt den objektive oplysningspligt jf. lovgivningen.

Derfor skal revisor være uafhængig af kunden i alle forhold, men arbejder følgelig i kundens interesse med henblik på at få offentliggjort en korrekt offentliggjort årsrapport.