Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Toke Kruse fra Billy's Billing Derfor er et professionelt logo vigtigt for selv mindre virksomheder

Derfor er et professionelt logo vigtigt for selv mindre virksomheder

18,340 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
12 August 2014

Jeg kan da selv lave logoet, for det er jo bare noget tekst og måske lidt grafik, ikke sandt? Logoer er langt vigtigere, end mange iværksættere tror, fordi de danner hele grundlaget for at skabe et stærkt brand fremadrettet. Derfor er det ikke her, du skal springe over, hvor gærdet er lavest. Få her 5 gode råd om, hvorfor logoet er vigtigt, og om, hvordan du får et logo, som afspejler din virksomhed.

Råd 1: Derfor er logoet vigtigt for selv små virksomheder
Dit logo er vigtigt, fordi det er grundlaget for resten af den grafik, du skal have til din virksomhed. Det gælder, uanset om det er design til din webside, visitkort eller designet af dit produkt. Logoet er det sted, du skal starte, før du udvikler nogen anden form for visuel identitet. Derfor er det vigtigt, at du afsætter tid til at få designet et logo, som afspejler din virksomhed, hvorefter du kan lade logoets former, farver og font gå igen andre steder.

Råd 2: Et logo tager tid og koster penge – og du kan ikke selv designe det
At få udarbejdet et godt logo tager både din tid og koster penge. Det tog mange uger at designe logoet til Billy’s Billing, og vi har sidenhen opdateret det to gange. Hvis du ser på Coca-Cola, så er det over tid også blevet fornyet og strammet op. Brug tiden på andet end at tænke på, hvordan logoet skal se ud, og i stedet på, hvad logoet skal symbolisere: Hvad skal din virksomhed stå for?



Hvis du vil have et relativt billigt logo, kan du bruge sites som fx www.99designs.com

Råd 3: Der er forskel på en god webdesigner og en logo-designer
Mange tror, at det at lave et logo er det samme som at designe en webside. Derfor finder man en god webdesigner og havner med et logo, som ikke er optimalt, selvom det er bedre, end hvis du selv giver dig i kast med det. Logo-designere tænker længere end blot det visuelle udtryk, de vægter også fonttype, justering af placeringerne af bogstaverne (også kaldet kerning) og mange andre detaljer!

Råd 4: Hvad indeholder et godt logo?
Logoer findes i alle mulige varianter, men de bedste lever op til nogle kriterier, som oplistes her:

1. Det skal være genkendeligt og unikt (derfor skal du fx undgå at bruge en standardfont).
2. Det skal kunne bruges på både web og fysisk (overvej derfor detaljegraden).
3. Det skal fungere i både lille og stort format (et logo, som er flot, når det zoomes ind på en 27” skærm, er ikke nødvendigvis flot, efter at det er blevet mast ind i venstre hjørne af din webside).

Råd 5: Bliv inspireret af mislykkede logoer
Selv nogle af de store firmaer kan ende galt i byen med deres logo. Herunder kan du se AirBnB’s logo og Gap, som også havnede i en shit-storm og valgte at gå tilbage til deres oprindelige logo. Brug det som god inspiration.

eller GAP:



Konklusion
Brug tid og penge på et professionelt logo, fordi du kan bruge dit logo som udgangspunkt for hele virksomhedens profil. Husk på, at selvom dit logo kan ændres over tid, så bliver dit logo også udgangspunktet for hele din visuelle profil – derfor kan det godt betale sig at investere i et ordentligt logo fra begyndelsen.


Mange hilsner

Toke Kruse

Ps. Hvordan ser dit logo ud, og hvad er dine erfaringer?

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Toke skriver Skriv dig op