Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Toke Kruse fra Billy's Billing Hvor unik og anderledes er din virksomhed i forhold til konkurrenterne?

Hvor unik og anderledes er din virksomhed i forhold til konkurrenterne?

7.680 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
27 September 2012

Apple gør det godt. Nespresso gør det godt. Og Skype gjorde det. Alle tre virksomheder blev til giganter, fordi de havde en genial idé, der sikrede, at de var unikke og anderledes end deres konkurrenter. Hvorfor ikke gøre dem kunsten efter?

I dagens ekspertblogindlæg får du fem parametre, som du skal have fokus på, hvis du vil gøre din virksomhed unik. Hvis det lykkes dig at differentiere din virksomhed, vil du kunne løbe fra dine konkurrenter og sikre dig succes.

1. Hvordan er din prismodel?

Pris er en ting, som man kan differentiere sig på i forhold til konkurrenterne, men det er langt fra nok. Mere interessant er det oftest at se på dine konkurrenters prismodel og tilbyde en mere attraktiv en. Du kan fx overveje, om der er fordele ved at sørge for, at dine kunder betaler et lille engangsbeløb, men samtidig betaler en månedlig ydelse. Ved at vælge denne tilgang gør du det attraktivt for potentielle kunder at vælge dit produkt eller din ydelse frem for konkurrenternes, og samtidig får du fordelene ved at have faste månedlige indtægter. Du kan overveje at ”pakketere” dine ydelser anderledes end dine konkurrenter. Fx er det sådan, at Nespresso har mange loyale kunder, der fast køber deres kaffekapsler, fordi der ikke er et alternativ, når først du har købt deres kaffemaskine.

2. Hvad er dit navn og slogan?

Hvem siger, at alle i en branche skal navngives på samme kedelige måde. Prøv at tænke ”ud af boksen” og find på et navn, som kunderne kan relatere til. Dernæst bør du have et slogan, som gør din forretning fokuseret. Alt for mange virksomheder breder sig ud over en for stor mundfuld og ender med at tilbyde til både højre og venstre. Et slogan, der understreger, hvad du gør bedre end dine konkurrenter, er alfa og omega. Skype er et eksempel på dette, der med sit slogan Free for everyone slår fast med 7-tommersøm, hvor værdifuldt et gennemtrængende slogan er, når man ønsker at skabe en unik virksomhedsprofil.

3. Hvem er din målgruppe?

Nogen gange er det bedre at have en snæver målgruppe frem for en bred. Måske er dine konkurrenter større end dig og din virksomhed. I denne situation er det essentielt at overveje, hvordan du kan gå efter et segment, som du rammer 100%. Hvis du søger for at opfylde en mindre målgruppes behov fuldstændigt, skal du nok få opmærksomhed, og du vil samtidig også kunne udvikle dit produkt inden for mere snævre rammer, som gør det billigere. Det er klart, at det er vigtigt, at segmentet ikke bliver for snævert, så der ikke er kunder nok til at aftage dit produkt.

4. Hvad gør du anderledes end dine konkurrenter?

Sørg for, at din virksomhed slår fast, hvad du gør anderledes end dine konkurrenter, sådan så dine potentielle kunder let kan se, hvad de får hos dig fremfor det måske mere åbenlyse valg; en konkurrent som er mere udbredt end dig. Se fx på Apple – en af deres største fordele kontra den traditionelle computer er, at de har et pænere design og fremstår som en mere brugervenlig computer.

5. Hvordan er dit produkt designet?

Nogen virksomheder fokuserer mere på funktionalitet end design, men det er ofte ikke den letteste vej at gå for en mindre virksomhed. Derimod er det en fordel at fokusere på design og lave dit produkt mere attraktivt end dine konkurrenter.

Hvor differentieret er din virksomhed, og hvad gør du anderledes end konkurrenterne?


Mange hilsner

Toke Kruse

Serieiværksætter, forfatter, mentor og propelhat :-)

Ps. De fem parametre er KUN begyndelsen på udviklingen af en unik virksomhed, som differentierer sig fra sine konkurrenter. Jeg håber allerede, at du selv har fundet på flere elementer, som du kan påvirke, for at du kan fremstå som et bedre alternativ end dine konkurrenter. At differentiere sin virksomhed er ikke et endagsevent. Det tager tid, men hvis man gør det fuldt ud, er det det hele værd.

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Toke skriver Skriv dig op