Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Toke Kruse fra Billy's Billing Ekspertråd 4: Rød tråd fra småt til stort

Ekspertråd 4: Rød tråd fra småt til stort

2.197 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
08 January 2012

Nu har du styr på de tre førnævnte essentielle områder for at opbygge en succesfuld virksomhed: professionalisme, konkurrenter og forretningsmodel. Nu kommer det springende punkt – eksekvering af dine idéer, ovenstående tanker og arbejdsopgaver som afledes af at iværksætte planen. Under ét kaldet ”strategi”. Strategien skal samlet set slå fast hvad du vil, hvordan du vil gøre det, og hvorfor du vil det.

En af de største fejl som mange små som store virksomheder begår, er at have en uklar plan for hvordan virksomheden skal folde sig ud. Et uklart billede slår ud i uklar kommunikation over for kunderne, medarbejderne og ejerne af virksomheden. Derfor skal du sikre at din virksomhed har en klar strategi som går fra detaljen til helheden med fokus på såvel små ting som store ting.

Det dur ikke at din virksomhed ikke hænger sammen i selv de mindre detaljer. Jo færre mangler der er, desto mere synlig er den røde tråd, og desto stærkere virksomhedsprofil opnår du. Med en stærk profil står det helt klart for dine kunder hvem din virksomhed er, og det øger betragteligt kundetilvæksten og dermed din omsætning.

Men det er ikke kun for kundernes skyld at du skal have en klar strategi – du skal også have en klar strategi over for dig selv så du ved hvilken vej din virksomhed skal gå.

Og inden du fastlægger din strategi, så undgå at lave den alt for kompleks. Maks. 10 A4-sider og delt op i overskuelige trin så du rent faktisk kan bruge strategiplanen i praksis – i skuffen gavner den ikke!

Ekspertspørgsmål om den røde tråd:

  • Er der en sammenhæng mellem farver, skrifttyper og logo?
  • Er der huller i din virksomhedsprofil hvor detaljerne ikke spiller?
  • Hvilken ting kunne du gøre bedre med den største effekt?
Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Toke skriver Skriv dig op