Jeg er klar over, at nogle vil finde nedenstående "kulturelt berigende", "kulturelt diversifikerende" eller bare anskue det som en anden og helt legitim kultur. So be it!
Vi lever i et land, der driver omfattende samhandel med Saudi Arabien - bl.a. er Arla storleverandør til landet. Money talks, og det kan vi måske ikke gøre så pokkers meget ved. Men jeg vil hermed opfordre alle Aminoer, der er enige med mig i, at det kan være svært at acceptere nedenstående, om at sende en protestmail til den Saudi Arabiske ambassade på: embassy@saudiemb.dk
Jeg vil opfordre til, at der skrives sobert og ordentligt og absolut uden trusler. Det er bl.a. på den måde, vi skal illustrere forskellen på dem og os: Ved at være ordentlige.
Her direkte fra JP i dag - og i øvrigt omtalt i mange af verdens medier:
EN 19-ÅRIG kvinde, der er offer for en massevoldtægt, er af en domstol i Qatif i Saudi-Arabien blevet idømt et halvt års fængsel og 200 stokkeslag.
Hun blev voldtaget på skift af seks mænd, der af samme domstol er idømt fra to til ni års fængsel for deres ugerninger, men på trods af de traumatiske oplevelser gælder ingen nåde for ret. Kvinden har forbrudt sig imod sharialovene ved at opholde sig i en bil med mænd, som hun ikke er beslægtet med.
Det halve års fængsel er en skærpelse af straffen ved underretten, hvor kvinden blev idømt 90 piskeslag, fordi hun er gået til offentligheden med sin sag og derved ifølge de kongeligt udpegede islamiske dommere »igennem medierne har forsøgt at påvirke rettens arbejde«.
Fordi det kvindelige voldtægtsoffer inddrog medierne, er hendes forsvarer, Abdul Rahman al-Lahem, af domstolen blevet frataget sin bestalling, hvorfor kvinden ikke har haft nogen advokat under appelsagen.
Shariadommen viser kun alt for tydeligt, hvordan virkeligheden ser ud i det Saudi-Arabien, der bruger en anselig del af sine enorme olieindtægter på at udbrede sin opfattelse af islam, som er kvindeundertrykkende på et middelalderligt niveau.
På grund af massevoldtægten vil kvinden for altid være udstødt i Saudi-Arabien, men i stedet for at man hjælper og beskytter hende, skal hun nu gennemprygles af kongedømmets bødler.
Læren kan kun være, at den verden, der hylder menneskerettighederne, må gøre alt for økonomisk og politisk at frigøre sig fra Saudi-Arabien og herigennem lægge maksimal afstand til det enevældige, menneskefornedrende regime.
Det må aldrig glemmes, at netop Saudi-Arabien var hovedleverandør af de terrorister, der gennemførte angrebene mod USA den 11. september 2001 og var produkt af den fundamentalistiske islamisme, som det officielle Saudi-Arabien finansierer og værner om.
Tja - måske er det et skævt valg af forum, men jeg synes, at alle, der kan sympatisere med en sober og lovlig protest mod disse middelalderlige mørkemænd, bør have kendskab til, hvad der foregår hos en af vores store samhandelspartnere. Det er godt at vide, når man står ved køledisken og skal købe mælk osv.
Hvis du mangler inspiration, kan mit brev til den Saudi Arabiske ambassade måske hjælpe. Det er i alle fald her:
To the Saudi Arabian Embassy, Copenhagen Allow me to express my strong dislike of your country’s behavior in the matter of the poor 19 year old girl who was raped by six men and afterwards punished to 200 lashes and 6 month prison. Her crime? She was passenger in a car with 6 men not related to her – she got raped and afterwards she went public with the story. I truly hope that you will tell your leaders that this kind of behavior is beyond the acceptable and that your government should release and pardon this poor girl without further delay. I respect that Saudi Arabia is a sovereign state and that I as a Danish citizen has no privileges or power to change the decision made by the court in Saudi Arabia. I trust that you will respect my right and power to act upon the misdeed in any legal and non violent way I see fit. Regards