Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
10 October 2007

Jeg kunne godt tænke mig at spørge - primært de mandlige Aminoer - om en ting:

Betragter I sygeplejersker som mindre dygtige, mindre faglige eller useriøse, hvis I ser en annonce med en sygeplejerske med meget lidt tøj på som blikfang?

Spørgsmålet er lidt kryptisk - det ved jeg godt. Men det er inspireret af den virak, som den seneste JBS reklame har medført. Og ikke mindst af to sygeplejerskers optræden i Go' Aften Danmark på TV2 i dag.

Dansk Sygepleråd opfordrer til boykot af JBS, fordi de benytter et frækt billede af en pige i sygeplejerskeuniform. Hvis vi skal det, må vi tage nogle flere konsekvenser:

Boykotte alle firmaer, der viser flotte mænd i bar overkrop - f.eks. håndværkere. For hvem kan nu tage en smeds faglighed alvorligt, hvis nogen formaster sig til at vise en reklame med en halvnøgen smed?

Især må vi mindre pæne mænd omgående smide vores Gillette barbergrej ud, for deres reklamer viser altid flotte fyre.

Væk med TV2, for de viser altid Cecilie Frøkjær som har verdens måske frækkeste smil

Spøg til side: Jeg er meget, meget glad for, at jeg ikke har en uddannelse og en fagforening, der efterlader mig i så enormt et vakum, at min faglighed kan blive truet af, at et underbuksefirma viser en reklame med en afklædt fra mit fag. Jeg synes, det er synd - for jeg ved, at danske sygeplejersker er både dygtige og hårdt arbejdende.

Hvad synes du?

P.S.:

Vi viser her to hankønsvæsner, der arbejder professionelt med SEO som modeller i delvist afklædt version. Boykot? Anyone?

Google Dance

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Thomas skriver Skriv dig op