Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Iværksætterblogs Thomas Friis Nielsen´s blog Sådan starter du et selskab i Dubai

Sådan starter du et selskab i Dubai

416 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
28 July 2023

Overvejer du at stifte et selskab i Dubai og drive forretning i Dubai, så kan du herunder læse, hvordan du kan komme i gang.

 

1 – Find en kompetent rådgiver

 

Hvis det er første gang, at du skal stifte selskab i Dubai, så anbefaler de fleste, at man finder en kompetent rådgiver til at hjælpe en med processen.

 

Det er væsentligt anderledes at stifte selskab i Dubai end i Danmark, så man kan ikke bruge den viden man har om at stifte selskab i Danmark, når man skal stifte selskab i Dubai. Man kan også risikere, at man ikke må udøve sin virksomhed eller ikke kan få bankkonto til sit selskab, hvis selskabet ikke bliver stiftet korrekt. Derudover kan visumprocessen blive lang og dyr uden den rigtige vejledning.

 

Når man som dansker stifter selskab i Dubai, så er det også en fordel, at rådgiveren har forstand på dansk ret og særligt dansk skatteret. Det er en ringe trøst, at man har fået stiftet sit selskab i Dubai korrekt, hvis det senere viser sig, at man har overtrådt den danske skattelovgivning, og nu skal betale en stor bøde eller i fængsel for denne overtrædelse.

 

Derfor vil det første skridt være at finde en rådgiver, som man har tillid til, når man skal stifte selskab i Dubai.

 

2 – Valg forretningstype og branchekode

Når man har fundet den rette rådgiver, så skal I sammen finde den rette selskabsstruktur for dit Dubai i selskab.

 

Der er et væld af selskabstyper i Dubai (ca. 50), så det kan være ret uoverskueligt at gennemskue, hvilken type som passer til netop din type virksomhed.

 

Valget af selskabstype i Dubai er ret vigtig, da man ikke må udøve den type forretning, som du ønsker at udøve, hvis du ikke vælger den rigtige selskabsstype.

 

Det samme gælder for den branchekode (kaldet business activity), som du skal vælge. Her er det igen vigtigt at vælge den rigtige, da du ellers ikke må udøve den type forretning, som du har planlagt.

 

En anden grund til at vælge den rigtige business activity er, at valget af en forkert business activity kan betyde, at det ikke er muligt at åbne en bankkonto for dit selskab i Dubai. Bankerne i Dubai stiller nemlig strenge krav til de virksomheder, som vælger visse branchekoder/business activities. Har du en god rådgiver, så burde han dog hjælpe dig til at vælge den rette branchekode.

 

Endeligt så kan du ved valget af en forkert branchekode risikere, at du bliver underlagt en række krav fra myndighederne, som du vil have kunnet undgå ved valget af en anden branchekode, som minder om den branchekode, du først havde tænkt dig at vælge.

 

3 – Dokumenter og oplysninger

 

Du skal nu sende rådgiveren en kopi af dit pas, et portrætfoto samt en række oplysninger om dig selv og det fremtidige selskab i Dubai.

 

Det er vigtigt, at du nøje følger rådgiverens instruktioner vedrørende kvaliteten af kopierne af dit pas og portrætbilledet. Myndighederne i Dubai er nemlig ret strikse, når det kommer til kvaliteten af de dokumenter, som man fremsender. Bliver dokumenterne afvist, så kan man altid fremsende nye eksemplarer, men processen vil blive lidt forsinket heraf.

 

De oplysninger som man skal fremsende er først og fremmest diverse fakta vedrørende dig selv, men også oplysninger om navnet på det fremtidige selskab i Dubai samt hvilken aktivitet selskabet skal udøve.

 

4 – KYC

 

Efter at rådgiveren har fundet den rette free zone og ”business activity” på baggrund af dine oplysninger, så udarbejder han en ansøgning, som han indsender til myndighederne.

 

Kort tid herefter vil du modtage en mail, hvor myndighederne beder dig godkende udkastet til ansøgningen om selskabet i Dubai samt udfører en verifikation af din identitet online, en såkaldt Know Your Customer eller KYC procedure.

 

5 – Stiftelsen af din selskab

 

Såfremt myndighederne godkender din ansøgning - hvilket altid sker, medmindre du er registreret på en terrorliste – så vil du modtage selskabets officielle dokumenter i en mail, og du vil nu kunne kalde dig selskabsejer i Dubai!

 

Du vil dog ikke være helt færdig med processen, da du nu skal søge om din opholdstilladelse (residence visa) til Dubai. Den proces tager ca. 3 uger og indebærer en tur til Dubai. Med den rette rådgiver vil du dog kunne komme igen den proces relativt smertefrit.

                                                                          -oo0oo-

Såfremt du overvejer at stifte selskab i Dubai, så er du velkommen til at kontakte os i Friis Advokatfirma. Vi har igennem en årrække bistået danskere med at stifte selskab i Dubai. Udover selve stiftelsen af selskabet hjælper vi dig også med at få indsigt i de vigtigste regler, som man skal være opmærksom på, når man driver forretning i Dubai. Vi kan træffes på telefon +971 58 531 6002 og på denne mailadresse: Kontakt@friisadvokatfirma.dk. Du kan også læse mere om os her: Friisadvokatfirma.dk. 

 

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Thomas skriver Skriv dig op