Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Iværksætterblogs Thomas Friis Nielsen´s blog Skal du starte din virksomhed i Dubai eller flytte den senere?

Skal du starte din virksomhed i Dubai eller flytte den senere?

1.223 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
22 February 2023

Hvis du drømmer om at drive virksomhed i Dubai, melder spørgsmålet sig, om du skal starte din virksomhed i Danmark og efterfølgende flytte den til Dubai, når du har etableret dig på markedet, eller flytte til Dubai til at begynde med. 

Det lyder umiddelbart som en fornuftig beslutning at starte virksomheden i Danmark og først springe ud i udlandseventyret, når du har fået bekræftet, at din virksomhed kan genere et overskud.

Denne korte artikel vil dog forklare, hvorfor det er bedst at starte din virksomhed i udlandet, når du gerne vil drive virksomhed i udlandet.

Hvis du starter din virksomhed i Danmark, og herefter beslutter dig for at flytte den til Dubai, løber du ind i en række problemstillinger.

For det første skal du bruge tid og ressourcer på at etablere den nye struktur og afvikle den gamle. Fx Hvilken form skal det nye selskab drives i, kan du beholde din nuværende erhvervsbankkonto, lejemålet for den gamle virksomhed skal opsiges etc.

Derudover skal din kundegruppe vænnes til, at din virksomhed nu drives fra udlandet, hvilket sandsynligvis ikke vil være et problem, men det er dog noget, som skal kommunikeres ud, og som vil kræve nogle ressourcer af dig.

Den største udfordring er dog, at din virksomhed sandsynligvis har opnået en betragtelig værdi. Dette er selvfølgelig først og fremmest positivt, da det betyder, at du har haft succes med din forretning. Udfordringen ligger dog deri, at du i forbindelse med fraflytningen fra Danmark vil blive beskattet med 42 procent af størstedelen af den værditilvækst din virksomhed har haft siden stiftelsen. Denne skat vil du eventuelt kunne få henstand med betalingen af, men den skal stadig betales.

I tilfælde af, at din virksomhed vurderes til at være 20 millioner DKK værd, og du kun har tilføjet 40.000 DKK til virksomheden i selskabskapital, så vil det udløse en exit skat på mere end 8 millioner DKK ved fraflytningen, som du dog muligvis kan få henstand med betalingen af.

Hvis du derimod havde startet din virksomhed i Dubai fra starten af, så ville du slet ikke skulle betale skat, når virksomheden når en værdi af 20 millioner DKK, også i tilfælde af at du rent faktisk sælger virksomheden på dette tidspunkt, da overskuddet ved et salg af en virksomhed ikke beskattes i Dubai.

Såfremt man alligevel gerne vil starte virksomheden op i Danmark, inden man rykker virksomheden til Dubai så kan en mellemløsning være, at man gør det inden virksomheden rigtigt har skabt et cash flow og derfor stadig ikke har en høj værdiansættelse, som vil udløse en høj exit skat ved udflytning af virksomheden. Derved har man mulighed for lige at teste virksomhedens business model, inden man endeligt beslutter sig for at flytte virksomheden til Dubai.

Denne model er dog mere risikabel, da man kan risikere, at SKAT fastsætter værdien af virksomheden højere, end man havde kalkuleret med, da det er vanskeligt på forhånd at anslå, hvilke værdi SKAT vil fastsætte for virksomhed. Det kan også være, at virksomheden pludselig vækster hurtigere, end man havde regnet med, hvilket jo på sin vis er positivt, men det vil igen udløse en høj exit skat. Så hvis man drømmer om at drive virksomhed i Dubai, er den bedste løsning at opstarte virksomheden i Dubai.

 

I Friis Advokatfirma bistår vi iværksættere, som ønsker at drive virksomhed i Dubai, med at få styr på skatten i forbindelse med fraflytningen fra Danmark. Derudover bistår vi med stiftelse af selskab i Dubai, opholdsvisum til Dubai samt åbning af erhvervskonto. E-mail: Kontakt@friisadvokatfirma.dk.

 


Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Thomas skriver Skriv dig op