Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Iværksætterblogs Thomas Friis Nielsen´s blog Er det nødvendigt at have en ejeraftale?

Er det nødvendigt at have en ejeraftale?

615 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
30 April 2020

Er det nødvendigt at have en ejeraftale?

I har lige startet jeres virksomhed og er ivrige efter at komme i gang med udvikle virksomheden, skaffe nye kunde og øge omsætningen. Samarbejdet mellem jer går forrygende, og ingen af jer skænker behovet for en ejeraftale en tanke.

Selv i sådan en situation er det en god ide at få en advokat til at udarbejde en ejeraftale i mellem jer. Man kan måske ligefrem sige, at det tidspunkt er det bedste tidspunkt at få lavet en ejeraftale på, da I lige er startet, og samarbejdet går stadig rigtig godt. Det er straks vanskelige at lave en ejeraftale, når der allerede er opstået en tvist eller et tvivlsspørgsmål.

-oo0oo-

Men hvad er en ejeraftale egentlig? En ejeraftale er den aftale, som regulerer det indbyrdes forhold mellem ejerne af en virksomhed.

Selskabsloven fastsætter nogle overordnede rammer for forholdet mellem ejerne af en virksomhed og virksomheden, men ikke ejernes indbyrdes relation. Derfor kan det være vanskeligt at løse en konflikt mellem ejerne, såfremt der ikke eksisterer en ejeraftale, da der i så fald ikke er noget, som regulerer den situation, som konflikten udspringer af.

Er I fx to ejere af en virksomhed, som hver ejer 50% af virksomheden, kan der opstå en situation, hvor I ikke kan blive enige om en væsentlig beslutning vedrørende virksomheden. Såfremt I ikke har reguleret en sådanne situation i ejeraftalen, er det ikke muligt for jer at træffe beslutningen, medmindre en af jer giver jer.

Par, Mand, Kvinde, Diskussion, Forskel

Der kan også være tale om den situation, at den ene af jer har indskudt et større beløb i virksomheden end den anden og derfor ejer en større ejerandel af virksomheden. Ejeren med den største ejerandel vil så egenrådigt kunne træffe samtlige beslutninger i selskabet uden at lytte til mindretalsanpartshaveren.

Det vil i flere situationer forekomme urimeligt, særligt hvis mindretalsanpartshaveren har en ejerandel, som er tæt på 50%. I sådanne situationer aftaler man derfor som regel i ejeraftalen, at visse beslutninger kræver enighed blandt ejerne.

-oo0oo-

En anden problemstilling, som det er vigtigt at regulere i ejeraftalen, er, hvordan I bestemmer, hvorvidt der skal udbetales udbytte, og hvor meget der skal udbetales i udbytte.

Såfremt den ene ejer har en forventning om, at der ofte vil ske udbetaling af udbytte, hvorimod den anden ejer ønsker at opbygge en stor egenkapital i virksomheden, så kan der nemt opstå en konflikt mellem ejerne, hvis der ikke er taget stilling i ejeraftalen til, hvorledes man bestemmer, om der skal betales udbytte. 

-oo0oo-

Endeligt vil det være meget vanskeligt at løse den ene ejers afgang fra virksomheden på mindelig vis, hvis der ikke foreligger en ejeraftale, hvor der er taget stilling til denne situation.

Når en ejer forlader en virksomhed melder der sig nemlig flere spørgsmål. Kan ejeren fx selv bestemme, hvem han sælger ejerandelen til? Såfremt det er tilfældet skal den tilbageblivende ejer drive virksomheden videre med en fremmed person. For at undgå den situation, så aftaler man ofte, at den tilbageblivende jer har en forkøbsret til den anden ejers ejerandel.

Men hvilken pris skal den tilbageblivende ejer betale for ejerandelen? En ejerandel i en virksomhed er vanskelig at opgøre præcist, så hvis der ikke er taget stilling hertil i ejeraftalen, kan opgørelsen give anledning til diskussion. Såfremt man derimod i ejeraftalen har aftalt præcist, hvordan værdien af ejerandelen skal opgøres, er begge parter nødt til at rette sig efter den værdi, som fremkommer på basis af den i ejeraftalen valgte vurderingsmetode.

Gratis lagerfoto af aftale, folk, hænder, håndtryk

Der er således mange gode grunde til at få en advokat til at udarbejde en ejeraftale for jer, hvis I ejer en virksomhed sammen. Det er en dum ide at udskyde det, da man hurtigt kan stå i en situation, som man ikke kan løse, da man ikke har ejeraftale, der regulerer situationen. 

-oo0oo-

 Såfremt du har spørgsmål, der relaterer sig til konkurs, kan du læse mere om os på friisadvokatfirma.dk eller kontakte os på kontakt@friisadvokatfirma.dk.

 

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Thomas skriver Skriv dig op