Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?

Hvem er jeg?

1.559 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
27 September 2011

Jeg har fået flere henvendelser nu omkring hvem jeg er og hvad jeg har af baggrund, så derfor har jeg besluttet mig for at oprette denne blog, hvor jeg vil fortælle noget mere om mig selv.

Mit navn er Therese E. Olsen jeg er 35 år og bor i Randers sammen med min mand Anders og vores 5 dejlige børn. Tobias fra 2001, Simon fra 2002, Rasmus fra 2005, Maja fra 2007 samt Jasper fra 2010. Jeg venter vores 6. barn til marts 2012 Big Smile

Arbejds- og uddannelsesmæssigt har jeg i mine unge dage haft en del rengøringsjobs og arbejdet i min mors daværende cafeteria. Jeg har en HG basisår og påbegyndte i 2000 en forsøgsuddannelse indenfor De Integrerede Medier (IDM) der nu er kendt som web-integrator, som jeg måtte springe fra p.g.a min første graviditet.

I sommeren 2005 købte jeg domænet www.min-graviditet.dk og begyndte at skrive om mine graviditeter og dele ud af min erfaring. Siden fik sit eget liv og begyndte at gribe om sig, så den blev større og større og fik flere og flere besøgende. August 2007 blev siden udvidet med et babyforum, som i dag har en del faste brugere og nye der kommer til hver uge. Min store iværksætter trang fik mig i gang med at udvikle flere sider og min portfolio blev udvidet med www.mingraviditetsblog.dk og www.minticker.dk

Fra december 2000 til september 2009 var jeg enten gravid, sygemeldt eller på barsel og opbyggede min hjemmesider ved siden af. I september 2009 valgte jeg så at tage springet som selvstændig og komme ud af kontanthjælpssystemet.. Sikke en fantastisk følelse!

Jeg var fuld af idéer og energi og fik lavet siderne www.ægløsningstips.dk, www.mitbryllupsforum.dk (lukket midlertidig) samt www.kinesiskkalender.dk mens jeg fortsat udviklede på de øvrige sider. Jeg har også lavet et par sider for andre firmaer bla. www.graviditetsklinik.dk

Den 28. januar 2010 stod jeg så med endnu en positiv test, hvilket i april samme år betød at jeg måtte lukke min virksomhed p.g.a. bækkenløsning og derefter barsel. Det var ikke nogen nem beslutning Sad men der skulle jo brød på bordet.

Jeg var fast besluttet på at når min barsel var slut, så skulle jeg være selvstændig igen, så i juli 2011 oprettede jeg min virksomhed ATMedia igen, samtidig med at jeg tilmeldte mig fjernundervisning på VUC for at forbedre mine kundskaber i Dansk, Engelsk samt matematik, så nu er der fuld knald på Stick out tongue

Min liste af hjemmesider har endnu engang udvidet sig med www.mitfamilieliv.dk, www.terminsberegner.dk, www.tilbud4kids.dk samt www.julesmåkager.dk og jeg har købt en del domæner, som jeg skal have lavet nogle spændende sider på Wink

Alle mine sider er lavet af mig, hvilket jeg er ret stolt af, for jeg har ingen uddannelse indenfor området, men er 100% selvlært og 200% stædig, så "Give op" findes ikke i min ordbog!

Situationen lige nu er at jeg, som nævnt tidligere, venter mit 6. barn og kæmper for at få en holdbar indtjening, så jeg kan klare en barsel på de penge jeg tjener i min virksomhed og derved kan undgå at komme i systemet igen Yes

Idéer og "gå-på-mod" har jeg masser af, det er penge og tid jeg mangler Wink

Hvis du har læst hele min historie, så skal du have TAK! Skriv endelig en kommentar eller send mig en PM hvis du har spørgsmål Big Smile

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Therese skriver Skriv dig op