Som flere sikkert har læst eller hørt, skete der lørdag d. 8. oktober en tragisk ulykke i St. Andst, hvor vi havde vort lager. Nabobygningen eksploderede og satte ild i alle tilstødende bygninger, heriblandt vore lokaler.
Til al lykke og held var ingen af os til stede på tidspunktet hvor tryk- bølgen fra eksplosionen, fik en parkeret bil til at lette og flyve direkte ind gennem vores port og bryde i flammer.
At se alt brænde - og dage senere vende tilbage for at besigtige de sørgelige rester, har været en rystende oplevelse.
Herefter har der virkelig været tale om tage arbejdslivet op til revision. Vi gik rodløse rundt i dagevis og anede ikke hvor meget der var gået tabt, dog med fornemmelsen af, at der nok ikke ville være meget at redde. Flere tanker prægede disse dage i uvished.
Vi havde ikke blot mistet adgangen til vort job og levebrød, men alle de timer vi så ihærdigt havde lagt i at bygge det hele op - var også gået tabt.... Troede vi.
Så var de vi forstod, at en virksomhed ikke kun består af materielle ting - men bestemt endnu mere af mennesker.
Iværksættere - igangsættere!
Det er hånden der fører redskabet og ikke omvendt. Hvis man brænder for noget skal man ikke lade sig slå ud. Hvis man virkelig tror på noget - så meget at man ikke kan lade det slippe - skal man køre på!
Flammerne er slukket - men vi brænder stadig!
Mvh.
REOLMONTØREN
Nu i nye lokaler...
|