Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?

Endelig igang

488 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
24 June 2010

Så kom jeg endelig i gang på Amino, efter rigtig mange gange at være blevet anbefalet at starte herinde og allerede nu virker det som et rigtig godt forum til at udveksle problemstillinger og få en lang række mulige løsningsforslag Jeg har længe tænkt på at starte en blog, men jeg ville rigtig gerne have en virksomhedsorienteret blog, hvor jeg kunne smide mine tanker og spørgsmål ud i det store åbne rum - Så here goes.

Jeg har fået bogen "Iværksat af kvinder" i gave af min familie og er i fuld gang med læsningen. Det er en rigtig god bog der tar mange forskellige problemstillinger op, både med at være ny iværksætter, men også med at være kvinde og starte egen virksomhed. Hvordan håndtere man de fordomme man støder på i hverdagen og hvordan kombinerer man drømmen om børn og familie med drømmen om egen virksomhed? Ja problemstillinger er der jo nok af.

Mine første tanker da jeg startede min virksomhed var, at det da var meget hyggeligt ved siden af min studie på det tidspunkt. Men nu når min studietid er færdig er det tid til at tage ordenligt fat og jeg kan sørme godt mærke at presset stiger. Jeg forsøger ihærdigt at danne mig et overblik over alle de tråde der skal samles og holde fast på alle de informationer og råd jeg får undervejs i alle mine samtaler med specialister, leverandører, kunder, rådgivere og mange andre. Man burde have en automatisk back-up af alt hvad man fik af vide så man selv kunne sortere og udvælge hvilke ting der skulle lagres og gemmes. Men sådan er mennesket jo bare desværre ikke født, så må man jo få det bedste ud af det man har - Hvilket betyder at min stue konstant er fyldt med plancher, lister, ideer, tanker og tegninger. Men det er rigtig fedt at være i gang og jeg glæder mig rigtig meget til jeg finder den helt rigtige leverandør og kan begynde at se fremad og kontakte endnu flere potentielle kunder og se hvad de mener.

Hvis nogle af jer ikke lige har været inde og kigge på min profil er jeg i gang med at starte mit eget økologiske børnetøjs mærke.

Det var vist nok for første gang. Tak for nu!

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Vores skriver Skriv dig op