Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?

SEO og sociale medier

3.741 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
11 July 2014

Sociale mediers indflydelse på SEO

En aktiv tilstedeværelse på de sociale medier bliver vigtigere og vigtigere i bestræbelserne på at klare sig godt i de organiske placeringer i Google. Googles algoritme belønner nemlig til stadighed virksomheder, der har meget brand equity. For at fremstå stærkt online og ikke mindst brandmæssigt, er de sociale medier et meget vigtigt parameter.

For at opnå det fulde udbytte af de sociale medier kræves der både en kontinuerlig indsats og en solid strategi. Det er ikke længere nok, at prøve sig frem uden en nærmere plan. Kort sagt, skal man fastlægge en strategi mht. at udvælge relevante platforme, definere en målgruppe, bestemme hvad der skal kommunikeres, hvordan det skal kommunikeres og sidst men ikke mindst skal der fastsættes et klart mål med tilstedeværelsen – gerne efter SMART princippet*. På den måde er det nemmere at fastslå værdien af tilstedeværelsen.

En Facebook profil er ikke nok i år 2014.

For at opnå den bedste effekt af SEO er det vigtigt, at benytte de sociale medier strategisk i sammenspil med anden online marketing. Det er ikke længere nok, kun at have en Facebook-profil, da Google belønner virksomheder, der optræder mere end ét sted på nettet. Hvis man absolut skal udvælge én platform er Google+, efter manges opfattelse det sociale medier, der påvirker ens organiske placeringer bedst. Google+ er nemlig Googles eget svar på et socialt medie og det siges at Google i højere grad belønner en aktiv indsats på Google+ fremfor et andet socialt medie.

Det kan være meget ressourcekrævende at opbygge en solid sociale medie strategi og ikke alle virksomheder har overskuddet til at varetage dette område. En virksomhed, der har formået at skabe en bredspektret og succesfuld social profil er Choopin.dk. Forklaringen på at Choopin i dag er stærkt tilstede på de sociale medier skyldes at de er gået gradvist frem og har haft styr på processerne og deres strategi fra begyndelsen. Chopin er i dag at finde på følgende sociale medier:

Facebook, Pinterest, Twitter, Instagram, Google+ og YouTube.

Udover at den sociale medie strategi giver en SEO-gevinst, er der også mange andre fordele:

  • Budskaber kan på ingen tid komme bredt ud og skabe kontakt til potentielle kunder.
  • Kan danne grundlag for dialog og involvering med mennesker i og udenfor din målgruppe.
  • Brugerne har mulighed for at bære stoffet videre i deres eget netværk.
  • Øger mulighederne for at få trafik til dit site.
  • Giver loyale kunder.
  • Hvis dit budskab bliver delt rundt og begynder at vække interesse online, vil du vide det med det samme.

Når det så er sagt, er der ligeså mange teorier om, og holdninger til, hvordan en virksomhed skal agere på de sociale medier, som der er mennesker. Og på nuværende tidspunkt er der ikke et endegyldigt svar på hvad der er rigtigt og forkert. Så det handler i sidste ende om at finde ud af, hvad der fungerer bedst for dig med de muligheder/ressourcer og målsætninger man har

* http://inklusionsudvikling.dk/Vores-fire-fokusomraader/Kommunal-strategi/Maal-og-strategi/Saet-faa-klare-maal-for-indsatsen/Guide-til-SMARTmaal

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Louise skriver Skriv dig op