mit brev til iværk og vækst 09 deltagerne

Igår fik jeg en halv time på tranquebar bogcafé - hvor jeg, ud over at læse op af min bog Return on Involvement- hvordan du bruger social web til at skabe business unusual, også havde skrevet et brev til deltagerne på iværk og vækst. Det handler selvfølgelig om "the current status of the internet" - og her er det så:

"Kære Iværk og vækst. 

Godmorgen!...

Jeg har besluttet mig for at skrive et involverende brev til jer istedet for at skulle give jer en af mine presentationer, da dette er min første bogpræsentation  på en bogcafé så ville jeg godt læse noget op - et brev og en del af bogen som der forhåbentlig vikler sig sammen til en fantastisk historie. Derudover vil brevet også være at finde på internettet bag efter iværk og vækst 09

jeg er egentlig her for at tale om min bog men - jeg vil meget hellere krydre min bog med indspark fra det jeg er enormt passioneret omkring - social web eller det man kalder for det sociale internet eller sociale medier eller what have you.

men for at starte det rigtigt op vil jeg godt høre (med håndsoprækning): indenfor de sidste 2 måneder, hvis i skulle lave undersøge et produkt som i har tænkt jer at købe, hvor mange af jer har: 

- reageret på en reklame der kom ind af brevsprækken ?

- læst  magasiner, aviser, tv eller radio ?

- brugt google eller en anden søgemaskine?

- blevet inspireret af hele den sociale del af købsprocessen og købt noget som der er blevet anbefalet enten via venner eller bekendte på facebook eller twitter etc ?

jeres svar bekræfter mig i hvad jeg tror 100 % - at internettet kommer til at have en afgørende betydning for jeres virksomheder...

men - vi ved godt hvordan man kommer på google - (eller det kan du løbe ned og få nicholas zangenberg til at indvi dig i på hans workshop lige nu også her på iværk og vækst) 

Men hvordan sikrer du at det er dig der får anbefalet dit nyeste produkt på facebook eller på linkedin eller spontant får lagt et link til din hjemmeside på en blog eller på twitter?

og nu kunne jeg sige "køb min bog" og gå ned fra scenen.. fordi det er det min bog svarer på. 

Men istedet for vil jeg høre noget som jeg syntes er meget mere interessant end mig selv og min bog- nemlig jer, og hvordan i rent faktisk kunne blive den virksomhed som folk blev fan af- støttede op om, og gik igennem ild og vand for - selvom en af de væsentligste hurdler ved det sociale internet er at folk er fuldstændig ligeglad om dig, din virksomhed og dine produkter.

Fordi det er det, disse sociale medier er rigtig gode til - nej vent fantastisk gode til, er at vise andre hvem man virkelig er. Der er en transparence omkring sociale medier så man kan iscenesætte sig selv som virksomhed og rent faktisk blive en virksomhed der sælger pga. hvad man gør, hvad man tror på, hvad er man passioneret omkring og at klare sig godt ved at gøre gode ting for verden, istedet for at klare sig nogenlunde ved at være substansløs og ikke forholde sig til den virkelighed folk lever i.

Sociale medier er gode til at vise dig som en hel virksomhed ud fra det indhold du selv lægger på internettet, ud fra de historier du vil dele med os, og ud fra de initiativer du laver i virksomhedsregi, både markedsføringsmæssigt, men især fordi du ikke kan lade være.

Og det er her at jeg begynder at spjætte med benene og hoppe op og ned i stolen, fordi det er det der er essensen for at jeg begyndte at studere markedsføring - at virksomheder i bund og grund ville verden godt, men kunne godt bruge nogle kreative indspark og nogen well nosser til at føre det ud i livet... hvor at man som virksomhed supplerede en tankegang der hovedsagligt bestod af penge/trafik/salg/logistik med lidt mere spice og sex og rock'n'roll.

At man som virksomhed ikke kun tænkte på salg, og teori og modeller men at man også var lidt af et rockband. 

Og nu kan det godt være at tanken om virksomheder som rockbands skræmmer nogen af jer en del, eller flipper jer lidt ud, men hør mig lige ud: jeg er en af dem der var teenager i midt 1990'erne og jeg var en kæmpe blur-fan. Mine ture hjem fra skolen gik med at forestille mig selv som rockstjerne og med at tænke over hvordan jeg ville iscenesætte mig selv hvis verden kunne se mig, og hvis jeg ikke bare var den drømmende Henriette Weberpå 14 fra helsingør. Og skubbede de tanker lidt væk igen - fordi de ikke var realistiske, eller jeg ikke følte at jeg var cool nok til at være en rockstjerne

Fordi man kunne jo ikke være en rockstjerne uden at have et band. Eller spille et instrument. Nok fik jeg brugt mine 13.000 kr's børneopsparing på verdens mest fantastiske el-bas som der aldrig nogensinde rigtig blev taget i brug, fordi jeg syntes at bas-spilning var lidt nørdet og kedeligt og jeg syntes sgisme at der var langt til stjernerne når jeg sad der og klimtede, også fik jeg enormt ondt i fingrene af det (og hård hud på dem) og jeg ved faktisk ikke om jeg som kvinde kunne leve med ekstremt meget hård hud på fingrene .

Derefter gik der et par år og  jeg begyndte at arbejde i IT branchen hvor jeg kom til at stå for markedsføringen af forskellige startups - og markedsføringen af startups efter at dot.com boblen braste tilbage i 2000-2001 var ikk noget man fokuserede super meget på (det man fokuserede på var overlevelse=), så jeg var markedsføringen af virksomheden og min løn var markedsføringsbudgettet. 

Og så sidder man der med alle sine krøller og tænker - nå hvad gør jeg så? Man begynder at lave initiativer og alliancer og klø andre folks rygge hvis de lovede at klø din og egentlig så virkede det. Man kommenterede på ting og initiativer, man sendte mails , dukkede op til events og holdt øje med hvad der skete: Og det vigtigste: Man fik skabt en nysgerrighed omkring ens virksomhed og omkring ens virke fordi man interesserede sig for andre. Den virkelighed er 7 år gammel nu, og vi har fået masser af internet værktøjer der gør at man ikke kun behøver at interagere med folk over mail. Vi har fået statusbeskeder og newsfeed på twitter og facebook der skriger efter interaktion mellem mennesker.

Men det er stadigvæk de gode historier og mødet mellem mennesker der gælder. Det at nogle af jer forhåbentligt går herfra om 10 minutter og fortæller de første på jeres vej - "hold da op hende Henriette gjorde virkelig indtryk" - eller i går herfra og siger til de første "hende Henriette er virkelig langt ude" - hvad ved jeg. 

Men faktum er at det er i de møder mellem mennesker at hele det bagkatalog og hele det indtryk og hele den identitet i har opfattet af mig det kommer til udtryk. Det samme med alt muligt andet. Hvis i ikke er glade for jeres arbejdsplads og fortæller folk omkring jer at jeres chef er en nar, eller hvis i har læst om en virksomhed der gør noget rigtig godt og sejt som i personligt  kan stå bag og derfor fortæller virksomhedens historie videre..

Og det bliver endnu mere vigtigt nu fordi at internettet også har gjort at vi kan gøre stort set alt selv. Der er så mange økonomiske barrierer der er væk der eksisterede selv for 10 år siden. Jeg har udgivet min bog helt selv fordi jeg føler at forlagsbranchen er overflødig for mig i det mindste, og de 4 måneder som den lå hos det forlag der egentlig skulle udgive den, gik med at gøre min bog og mig selv mere mainstream. Og hvis der er en ting jeg ikke er - på godt og ondt, så er det mainstream. Og kvinder som jeg, som der egentlig i bund og grund stadigvæk bruger en stor del af min tid på at formidle til folk hvad det egentlig er jeg laver, lærer at gøre ting selv, "vær den forandring du ønsker at se i verden" har jeg engang hørt en vis person sige. "stol på dig selv". Smil.

Du kan endda få din egen tv station idag - eller radioshow. Vi kan alle bruge alle de værktøjer der før i tiden kun var for de selektive få. Men det er ikke så meget de værktøjer vi har fået i hånden, det er mere hvordan vi undgår at vende hammeren på hovedet og slå sømmet i omvendt.

Der er så meget andet derude end forbrug af medier, og trafiktal og kampagnestatestikker og eyeballs. Medierne er nemlig ikke kun aviser og fjernsyn mere, nej medier er også deling af indhold og produktion af indhold. Medier er at du laver en video eller e-bog omkring hvad du som virksomhed tror på og lægger den på internettet og arbejder for at hele din vennekreds på facebook ser den, forholder sig til den, og hvis den siger dem noget, så deler de den selv med deres venner. Men det er her at det svære kommer ind...Det er her at du skal sørge for at dine historier, dit indhold og din identitet er så autentisk, så troværdig og så bemærkelsesværdig at folk de fortæller andre folk om dig og dit virke - fordi du skiller dig ud og fordi du gør en forskel. Du laver business unusual - måske ikke globalt set, men indenfor din egen branche-andegård.

Nogengange er det så sjovt at være lidt smånørdet og sidde og tænke på historiers liv,  min mands familie er fra færøerne, og deroppe tror man på at nogle specifikke sten står de steder som de gør, fordi at det er meningen og der er en nærmest mytologisk historie og et mytologisk univers blandt stenenes placering. Nogle af dem er der blevet cementeret udenom fordi at man ikke må flytte dem. Det er hvor meget man tror på de historier om de sten, og det er hvor mange gange er blevet genfortalt - at man nu cementerer uden om den. Grunden til at de bliver genfortalt er at lige præcis de historier var de bedste, og dem man samledes omkring om aftenen når man underholdte ved at fortælle historier og ikke ved at se fjernsyn. Prøv at tænk på hvor mange historier der så ikke har været gode nok ? som folk ikke gad at fortælle ?. I skal være de gode historier.

og det er det bogen handler om, og jeg arbejder med. Hvordan man får folk til at dele ting med andre folk. Eller hvordan du som virksomhed sørger for at folk de vil dele de ting som du sender ud, de initiativer du laver, de ting du skriver... Hvordan du involverer dig i ting du er passioneret omkring og hvordan at folk involverer sig i dig pga. det.

Til slut vil jeg lige sige at jeg, for kort tid siden fandt ud af at jeg kunne blive en rockstjerne hvis jeg brugte det instrument jeg havde spillet længst på og var mest passioneret og vidende omkring: internettet - eller relationerne mellem mennesker.

tak =)