Her for et par dage siden læste jeg en kommentar herinde om værditilførsel som inspirerede mig til at fundere lidt mere over hvordan man sikrer værditilførsel til de initiativer man gør online. Egentlig så er der jo ikke en formel for hvordan man værditilfører, eller at i som læsere syntes jeg værditilfører, hvis jeg er sikker på at jeg værditilfører (kringlet - jeg ved det godt, men læs lige sætningen igen =)
Nu kunne jeg godt begynde med en gammel "kunden i centrum" kliché. Men jeg tror det vigtigste man kan gøre med sit brand, enten online eller offline er at huske på, at grunden til at man sælger et produkt højst sandsynligt er milevidt fra grunden til at kunden køber det. Jo tættere på at du kan få dit "salgspitch" til at ligne kundens "købspitch" jo mere værditilførsel er der i mødet mellem dig og kunden.
Noget andet jeg godt kunne tænke mig at pointere er at værditilførsel ikke er det samme som en reklame eller et salgspitch.
her er et par pointer jeg har tænkt på:
- Værditilførsel starter for mig på jeres banehalvdel. Ikke bare som et skøn eller en fundering, men hvad jeg har målt mig frem til, at i ser mest værdifuldt i mig (som brand, person, whatever)
- Grunden til at i er interesseret i mig, må være fordi at i tror at jeg har noget, som der skaber værdi for jer. Det forpligter ! - og det gør at jeg forsøger hele tiden at opnå det optimale.
- Fordi at i tror at jeg har noget der skaber værdi for jer, og jeg kan se at i interesserede i, hvad jeg ytrer mig om, gør at jeg hele tiden vil forsøge at genopfinde den dybe tallerken ud fra hvad jeg tror i allerede ved.
- Værditilførsel kommer også ved aha- oplevelser - altså ved ting og oplevelser som i ikke vidste at i havde brug for at vide, men som i er glade for at få at vide.
- Derudover kommer værditilførsel ved fysiske møder og indtryk.
Jeg tror at dette kunne blive en rigtig god debat - hvordan tolker du værditilførsel, og hvordan arbejder du med det i din virksomhed ?