Hvorfor er vi alle så egoistiske?

I mine mange dage, uger, år og ikke mindst timer på arbejdsmarkedet har jeg lagt mærke til en ting, vi tænker kun på os selv. Både når vi går ud og henter kaffe men også når vi står ved printeren og skal hente 1 stykke papir, selv om der ligger 4 andre til en den kollega vi går forbi på vejen til vores eget skrivebord. Hvor er hjælpsomhed og almindelig værdier blevet af?

 

Hvilke mennesker i denne verden vil ikke gerne behandles af andre, som de selv  vil behandles?

Vi er blevet alt for selvglade og egoistiske, til at vi kan smile til hinanden eller sige til konen, kæresten, veninde, sågar den smukke ekspedient i H&M, ej hvor ser du godt ud i dag. Hvad er der dog blevet af venlighed, og den gensidige glæde over at se en ny person eller sin kæreste og komplimentere dem?

 

Det er en known fact at danskerne også immigrerede til Amerika – ”the land of opportunities”. Men hvorfor skal vi høre efter deres måde at omgås hinanden og leve på, det var jo ikke os som immigrerede det var dem. Og ja der er skabt en stormagt, og ja de kom med Ipod, celicium technologi, og var det ikke også Thomas Edison – USA som opfandt glødepæren. Men det er ikke ensbetydende med at vi også skal adoptere deres måde at behandle fremmede, indvandre eller bare en af anden farve på. Vi har ikke brug for at låse vores dør, gå med våben eller bo i grupper. For vi har nemlig næstekærlighed og et socialt godt sammensat samfund som hjælper hinanden, på godt og ondt, i tykt og tyndt. Du hjælper jo netop din farmor med at få sin pension udbetalt, eller hjælper den krigsramte borger i afghanistan med at få tag over hovedet, til han kan betale din pension.

 

Giv dig selv tid til at tænke over hvad du bliver glad af, og gør så fuldstændig det samme for dine medmennesker.

 

Tag kaffen med fra køkkenet til dine kollegaer når du alligevel er der ude, tilbyd din hjælp med at bære flyttekasserne op på 4. sal selv om det er hårdt, eller hvorfor ikke bare samle affaldet op som ligger lige ved siden af skraldespanden. Hvis vi alle hjælper hinanden og bringer smilet, glæden, omsorgen, kærligheden frem i offentligheden, hvorfor skulle vi så egentlig ikke BLIVE verdens lykkeligste folk, som vi høre Oprah siger om Danmark – BAHH

 

To act is to make a difference – gør det i en god tro.

 

Og ja så kan i godt sige jeg er egoistisk, fordi det også giver mig selv noget igen, ved at se et smil eller glæden i folk, men er det ikke det Det hele handler om?

 

Hvad er dit svar?